Kan Harvey Weinsteins deforme penis blive normal igen?

Det spørgsmål har naget podcastvært Ditte Okman, siden de overraskende oplysninger om den voldtægtsdømte Hollywood-producers kønsorganer kom frem i retten tidligere på året.

I seneste afsnit af 'Det, vi taler om' har værten derfor spurgt Marie Louise von Sperling, plastikkirurg hos privatklinikken AK Nygart, om Harvey Weinstein kunne få en større penis, hvis han ønskede det.

Og ifølge plastikkirurgen kan man gøre to ting for at forstørre en utilstrækkelig kalorius. Man kan lave en forlængelse, eller man kan lave en fortykning. Og hvis beskrivelserne af Harvey Weinsteins penis holder vand, skal den tidligere filmmogul nok satse på det sidste.

Harvey Weinstein forlader retten i februar 2020. Han blev siden idømt 23 års fængsel for voldtægt og seksuelt overgreb.
Harvey Weinstein forlader retten i februar 2020. Han blev siden idømt 23 års fængsel for voldtægt og seksuelt overgreb. Foto: Stefan Jeremiah
Vis mere

Harvey Weinsteins penis er nemlig beskrevet som deform og skulle angiveligt 'se ud, som om den er forbrændt', ligesom den 68-årige filmproducer manglede begge testikler. Det fortalte den 34-årige stjernefrisør og forhenværende skuespillerinde Jessica Mann, da hun i februar vidnede mod den nu voldtægtsdømte rigmand. I retten fik juryen desuden fremvist fem nøgenbilleder af Harvey Weinstein – tilsyneladende for at kunne sammenligne dem med vidnets beskrivelser.

»Udgangspunktet definerer, hvor langt man kan nå med det her projekt,« siger Marie Louise von Sperling i seneste afsnit af 'Det, vi taler om', som du kan høre over artiklen.

»På nogle, der ikke har et godt udgangspunkt, kan det blive overilet, og så ender man ud, hvor man får problemer med betændelse, føleforstyrrelser, en masse arvæv og komplikationerne, hvor vedkommende får et dårlige resultat.«

Men som panelet i B.T.s sladder-podcast påpeger, har Harvey Weinstein formentlig ikke så meget at miste.

Hans angiveligt deforme penis skulle nemlig være et resultat af en aggressiv og livstruende bakterieinfektion kendt som Furnier gangrene.

Infektionen rammer oftest midaldrende mænd og diabetikere – 68-årige Harvey Weinstein er begge dele – når bakterier kommer ind i kroppen gennem en ridse eller et sår i genitalierne, hvorefter bakterien spreder sig gennem blodbanen.

Mens visse patienter kan nøjes med hudtransplantationer, har det i Harvey Weinsteins tilfælde været nødvendigt at fjerne hans testikler.

Men hans medtagne penis kan man gøre noget ved, vurderer Marie Louise von Sperling.

'Det, vi taler om', med Ditte Okman ved roret, sendes hver fredag på bt.dk.
'Det, vi taler om', med Ditte Okman ved roret, sendes hver fredag på bt.dk.
Vis mere

»Man kan fedtsuge på maven og lægge eget fedt ind omkring skaftet. Det vil få den til at se mere voluminøs ud og få mere fylde. Så kan du også i et mere omstændigt setup lave et implantat med silikone omkring hele skaftet,« siger hun.

Med silikone får man en mere stabil form, mens eget fedt kan risikere at samle sig i buler på penis, siger hun.

Plastikkirurgen, der er kendt fra TV3-programmet 'Mit plastikmareridt', udfører ikke selv intimkirurgi, da der er for stor risiko for, at det går galt, til at hun selv vil lægge navn til det. Men der er et stort behov for indgrebet på verdensplan, fortæller hun, og hun påpeger, at man også som transkønnet kan få konstrueret en penis på Rigshospitalet, hvor man bruger hud fra underarmen til at lave skaftet.

Og noget tyder på, at der skal et sådant mere omstændeligt indgreb til, hvis Harvey Weinsteins penis skal rekonstrueres.

I hvert fald oplyste Jessica Mann i retten, at hans penis er så deform, at 'det lader til, at han har en vagina'.

En oplysning, Harvey Weinstein ikke direkte benægter.

Da han forlod retssalen efter de intime afsløringer, blev han af journalister spurgt, om beskrivelserne var korrekte.

»Ja, perfekte,« sagde han grinende og rystede på hovedet.

Filmproduceren afsoner i øjeblikket en fængselsdom på 23 år for voldtægt og seksuelt overgreb.