»Det ser ud, som om han er forbrændt. Han har ingen testikler. Og det lader også til, at han har en vagina.«

Sådan lød det i februar, da den 34-årige stjernefrisør og forhenværende skuespillerinde Jessica Mann indtog sin plads i vidneskranken for at vidne mod den nu voldtægtsdømte filmproducer Harvey Weinstein.

Vidneudsagnet blev dengang delt vidt og bredt verden over, og nu er der nyt i penis-sagen.

Ifølge en ny rapport om Harvey Weinstein lider filmmogulen nemlig af en helt specifik infektion, som har medført, at hans penis er blevet deform.

Det skriver Graydon Carter’s Digital News Weekly Airmail.

Ifølge rapporten er Harvey Weinsteins deforme penis angiveligt et resultat af en livstruende bakterie-infektion kendt som 'Fournier gangrene'.

Infektionen rammer oftest midaldrende mænd og diabetikere – 68-årige Harvey Weinstein er begge dele.

Infektionen sker, når bakterier kommer ind i kroppen gennem en ridse eller et sår i genitalierne, hvorefter bakterien spreder sig gennem blodstrømmen.

Mens visse patienter kan nøjes med hudtransplantationer, så kan det i ekstreme tilfælde – såsom hos Weinstein – være nødvendigt at fjerne testiklerne helt.

En af bivirkningerne ved sygdommen er eriktil dysfunktion (rejsningsproblemer).

Mindst ét af Harvey Weinsteins ofre har da også påstået, at Weinstein indsprøjtede sin egen penis med erektions-medicin, før han i 2013 voldtog hende første gang.

Filmproduceren afsoner i øjeblikket en fængselsdom på 23 år for voldtægt og seksuelt overgreb.