De fleste mennesker vil nok sige, at de er bedre til at give end til at modtage.

Bedre til at give gaver end til at få dem. Bedre til at give komplimenter end til at få dem. Bedre til at være noget for børnene end sig selv. Og bedre til at hjælpe alle andre, når de selv er en rodebutik indvendig. Og jo da, det er vigtigt at kunne være og gøre noget for andre. Jeg prædiker ikke mere egoisme eller navlepilleri.

Men jeg bliver ofte trist over, at de fleste mennesker har et temmelig ubevidst og negativt forhold til sig selv, som gør, at de føler, at de ikke fortjener at modtage. Ikke fortjener kærlighed, ikke fortjener at slappe af, ikke fortjener gode ting i livet.

For det er afgørende at have et forhold til sig selv. Vel at mærke et bevidst forhold til sig selv. Et kærligt og respektfyldt forhold til sig selv. At fylde sin egen kop op først, før den kan flyde over og give noget til andre.

For lærer vi ikke også, at hvis man ikke kan være noget for sig selv, kan man ikke være noget for andre? Og iltmasken i flyet osv. Man skal selv tage masken, før man skal hjælpe andre.

Det er bare ikke sådan, virkeligheden ser ud. Ikke i praksis.

For de fleste af os gælder det, at vi fra barnsben har lært at negligere vores egne behov og være en masse for alle omkring os. Sådan er det bare. Ingen dumme forældre og skyld. Vi gør det alle sammen.

Når vi ikke blev set og hørt, lærte vi at have øre og øjne på omverdenen, hovedsageligt på vores forældre, for at indordne os efter deres pibe, så vi kunne få hældt kærlighed i vores indre kop.

Dernæst har vi øjne og øre på vores venner, vores arbejde, vores partner og på, hvordan alle andre opfatter en. (En af de største psykologiske hæmsko: hvad andre mener om en).

Og derfor ender mange i det klassiske parforholdsproblem, hvor vi løber ud ad hoveddøren, imens vi råber: 'Jeg har totalt mistet mig selv i det her!'

Faktum er nok, at vi mistede os selv lang tid inden parforholdet. Men at vi troede og forventede, at en anden ville gøre os hel.

Men faktum er også, at livskriser har det med at hjælpe os med at finde os selv. Med at møde os selv. De skraber af og skræller ind til benet. 'The only way out is in.'

For man har ikke nogen afprøvet overlevelsesstrategi ved hånden og kan ikke overskue verden og dagen i morgen. Der bliver vi tvunget til at gå i frigear, kigge indad og pleje os selv for at overleve. Vi bliver nødt til at fylde vores egen kop op ved at begynde at mærke os selv, lytte til os selv og anerkende vores egne behov.

Forholdet, vi har til vores eget hjerte og sind, sætter tonen for, hvordan vi vil opleve verden omkring os. Forholdet, vi har til os selv, er det, der vil give os tilliden til at stå ved os selv og vores eget værd og udtrykke os selv på en kærlig og moden måde i stedet for at skubbe folk væk, fordi vi inderst inde ikke føler, vi er nok.

Forholdet, vi har til os selv, er det, som giver os fundamentet til at stå stærkt med eller uden en partner og til at stole på at, vi er og altid har været elskelige og hele, som vi er.