Det ligner ikke os amerikanere at misse en forretningsmulighed – det føles faktisk helt unaturligt, hvis jeg skal være ærlig, men af en eller anden grund har jeg aldrig før skrevet om hygge.

Hygge er big business. Boligmagasinerne er proppet med hyggeting såsom dyre, levende lys, bløde mohairtæpper, håndlavede jordfarvede kaffekrus og varme sokker, der 'hjælper dig med også at mærke hyggen'.

Man kan endda komme på guidede 'hygge tours' i de større danske byer.

Hyggeforfattere – altså forfattere, der skriver om hygge – lever livet i overhalingsbanen og scorer kassen. De ræser rundt for at blive interviewet til de kulørte blade og suser forbi højtstablede stakke af deres bøger i Københavns Lufthavn, så de kan nå deres næste foredrag foran jublende fans i London, Paris og Rom. (Imens kan jeg heldigvis glæde mig til en hyggelig tale hos Holstebro Gymnasium. See you soon, kids!)

Hygge som en eksportvare er blevet en kæmpestor industri. Men lidt ligesom kærlighed, så kan man ikke bare sætte hygge på indkøbslisten, selvom der er mange, der ellers prøver.

Sidst jeg tjekkede, var der 5,4 mio. billeder med hashtagget #hygge på Instagram. Som regel er det vinterversionen af hygge, der bliver vist frem. Den med rygende varm te i dyre krus foran ilden i brændeovnen og omgivet af dekorative nipsgenstande.

Damebladene kan også godt finde på at lægge deres sommerversion op, hvor kvinder med perfekt makeup anretter perfekte røde jordbær og perfekte buketter med vilde blomster på pletfrie, rødternede duge.

Det gør mig udmattet bare at se på.

Hygge skal ikke være en ny kilde til præsentationsangst. Det skal bare handle om at have det godt, hvad enten det er alene eller med mennesker, du kender rigtigt godt, har det rart sammen med og ikke hele tiden skal imponere.

Borer man lidt dybere ned i konceptet, finder man ud af, at hygge i virkeligheden handler om tid. Århundreders forberedelse på lange mørke vintre har gjort jer danskere til et produktivt og praktisk folkefærd, der kan lide at få noget fra hånden.

Derfor er tid også noget af det vigtigste i Danmark, vigtigere end penge og prestige for de fleste. (Desuden skal man hverken betale moms eller skat af tid!). Den bedste måde at vise nogen, hvor meget man holder af dem, er ved at bruge sin fritid sammen med dem.

Mit yndlingseksempel på hygge er den årlige gåtur juledag. I min familie har vi tradition for at tage i skoven og bare slentre rundt i det vinternøgne landskab, mens vi kigger efter fugle og finder grankogler i skovbunden, og vi har altid masser af selskab af andre familier den dag.

Det er fantastisk at se, hvordan børn, forældre, bedsteforældre og sågar oldeforældre – hvis de er i live – samles om bare at nyde naturen og den friske, frosne luft sammen uden tanke på tid.

Jeg synes også, det er smadderhyggeligt at sidde indenfor på kolde eftermiddage og spille brætspil sammen med familien. Spillet er bare en undskyldning for at bruge tid sammen: ingen kan huske, hvem der vandt sidste gang i Matador alligevel.

Nogle gange opdager vi skjulte sider af hinanden. Hvem kunne vide, at søde gamle bedstemor i virkeligheden var en nådesløs kapitalist!

Man kan også spille på et 'hyggehold' til fodbold, volleyball eller håndbold, hvor det vigtigste ikke er, hvem der taber og vinder, men sammenholdet mellem holdkammeraterne – og tredje halvleg.

Eller man kan drive en 'hyggevirksomhed'. Mange danskere bruger deres fritid på at drive en virksomhed, så de kan sælge deres håndlavede smykker eller avle høns. De gør det ikke for at blive rige, de gør det af lyst, fordi det er en mulighed for at udfolde ens kreative side. Og det er åbenbart så normalt, at Skat har givet det sin helt egen kategori – de kalder det så bare for en 'hobbyvirksomhed'.

Fælles for alle eksemplerne er, at det skal være sjovt og rart og ikke involvere en skjult dagsorden.

En ting er i hvert fald helt sikker: Hvis jeg rigtig skal hygge mig, så går jeg i køkkenet med en ny spændende opskrift, mens min yndlingspodcast spiller i baggrunden.

Og i modsætning til kvinderne i damebladene, så foregår det uden makeup, uden Instagram og uden dyre sokker på fødderne.