Julefrokosterne er over os – og dermed er en højsæson for tilsidesatte hæmninger og løsslupne tøjler skudt i gang.

Som om vi lige på falderebet skal nå at slå årsrekorden for indtag af alkohol. Som om vi lige skal have de sidste bommerter i hus inden det nye år.

Og ikke mindst: som om man lige pludselig har en eller anden form for wildcard til at lægge an på sine kolleger, flirte med enhver og måske endda – at være utro. Bare lige den aften. Det var jo en julefrokost.

Som psykolog og parterapeut er jeg stødt på utroskaben i rigtig mange afskygninger – og i det terapeutiske arbejde med mennesker finder man jo ud af, at en handling som utroskab har konsekvenser og betydninger på uoverskueligt mange planer og involverer rigtig mange perspektiver.

Der er klienter, der har været utro. Der er klienter, der har en utro partner. Der er par, der kæmper for at vinde tilliden tilbage efter utroskab. Og så er der den 'udefrakommende' kvinde eller mand, som jo også har et perspektiv og en oplevelse.

Forskning viser, at mens det før i tiden oftest var mænd, der var utro – så er der sket et skift, så det nu ser ud til at være mere lige fordelt mellem kønnene.

Min professionelle erfaring er, at sandheden om utroskab næsten altid kommer frem – på den ene eller anden måde. Måske hænger det sammen med, at jeg ikke så tit får besøg af dem, der ikke har moralske skrupler med at være utro, og som aldrig er blevet afsløret.

Men under alle omstændigheder kan utroskab ramme voldsomt hårdt og være virkelig smertefuldt for alle parter. Det kan lægge et liv i ruiner – og hvis man vælger at blive i forholdet, vil man ofte se frem til et kæmpe reparationsarbejde.

Alligevel er der mange steder en opfattelse af, at julefrokoster og sidespring – det er bare noget, der hænger sammen. På nogle arbejdspladser bliver der sågar lavet væddemål om, hvem der kan score hvem.

Jeg skal ikke forsøge at svare på, hvorfor det er sådan, og som terapeut er det heller ikke min rolle at være moralens vogter – det gavner kun sjældent. Det, som hjælper, er oftest at få stillet de rigtige spørgsmål og åbne for de perspektiver, der baner vejen for selvrefleksion.

Hvis man synes, at utroskab er sådan en form for 'julebonus', som man godt kan tillade sig, fordi det er julefrokost, så skal man måske tænke lidt mere over de konsekvenser, det kan have.

For den svigtede partner kan det betyde ukontrollerede og påtrængende billeder og fantasier om, at det sker igen. Det kan betyde at blive gennemsyret af jalousi på et plan, hvor man ikke kan kende sig selv. Omvendt kan den, der er utro, være plaget af skyld og skam eller væmmelse ved sig selv.

Utroskab handler ofte om, at man længes efter eller savner noget i sit liv. Måske er det sex, måske er det spænding, måske er det følelsen af at blive hørt og set.

Så hvis du mærker en åbenhed og en fristelse til at involvere dig i utroskab – så kan det måske være interessant for dig at spørge: Hvad er det, jeg mangler? Hvad er det bagvedliggende behov? Skal jeg måske hellere tale med min partner om følelsen af, at vi har mistet noget undervejs?

Utroskab er jo ikke strafbart i Danmark – så det er meget op til os selv og vores eget moralske kompas, hvordan vi handler. Det gælder også, når det er sket, og man overvejer dilemmaet. Skal man være ærlig eller lyve? Har man en moralsk pligt til at fortælle den anden om det? Er det forsvarligt at skjule noget, som kan være så relevant for den anden part at vide?

For nogle par kan det ødelægge alt, at man fortæller det. For andre kan det være en øjenåbner, der ender med at få et udslukt forhold til at blomstre op. Men under alle omstændigheder er utroskab aldrig uskyldigt, det er aldrig noget, man skal ignorere.

Man skylder sig selv – og sin partner – at overveje sine handlinger rigtig grundigt og reflektere over, hvad det betyder, når utroskaben frister. Utroskab er som regel en handling, som er ladet med mange betydninger – og det kan en julefrokost aldrig blive en fribillet til at se bort fra.

Læs meget mere om Neela Maria Sris og hendes psykologpraksis Encounter HER.