Hvordan var det at date for ca. 30 år siden? Alt ved dating har forandret sig siden dengang, og det er blevet sværere end nogensinde før at finde den rette partner.

Jeg begyndte at gå ud med drenge, fra jeg var ca. 13 år.

Nogle af os piger hang ud i en klike, The Chickens, kaldte vi os selv. Ofte hang vi ud med nogle af de større drenge, som gik et par klasser over os. Vi gad ikke dem på vores egen alder.

Jeg havde altid mange bejlere, selvom jeg var både sent udviklet og var frygtelig genert. Som rebelsk teenager voksede jeg op i 80’erne i et parcelhuskvarter med ligusterhække i forstaden Avedøre.

Jeg hang ofte ud med mine venner i ‘Stationsbyen’, der lå på den anden side af togbanen. Den forkerte side af togbanen.
Det var et nyt socialt boligkvarter, og tilflytterne kom primært fra indre Nørrebro, som dengang blev kaldt for den sorte firkant.

Socialt belastede danskere med lav indkomst var der flest af. Det var også her, 2. generationsindvandrerene flyttede ud på den tidligere pæreplantage og blev naboer til den gamle militærkaserne, der hvor Zentropa bor idag.

Her mødte mine veninder og jeg alle de mørke, udenlandske drenge. Hasan, Muhammed og hvad de ellers havde af eksotiske navne.

De var mere direkte end de danske drenge, og én af dem spurgte mig ligefrem: »Vil du være min?«

Aj, dét ville jeg altså ikke! Det føltes nærmest, som om han ville eje mig. Ellers foregik dating dengang på en helt anderledes gammeldags facon.

Da jeg blev lidt ældre, mødte man hinanden tilfældigt på diskotek eller på Strøget, så udvekslede vi telefonnumre.
Altså numre af den fast-telefoniske slags. 01, 02, 03 - telefonområderne.

Kan stadig huske mit gamle telefon nummer, som jeg glad gav ud: 01493030. Ventede spændt på det første opkald fra den flotte fyr forleden.  Blev så budt med i biografen. Det gjorde man altid på første date.

Så sad man der i mørket med en fremmed fyr, og under filmen ville man forsigtigt liste sin hånd hen på hans lår for at holde ham i hånden. Dengang kaldte man det bare ikke dating. Man hang ud.

Det var ukompliceret, og vi kiggede hinanden i øjnene.  Vi brugte ikke emojis til at kommunikere, men talte sammen via vores munde igennem telefonerne.

Dating har fuldstændig ændret sig siden dengang! Hvordan møder man en partner idag?

Idag swiper vi os igennem potientielle Tinder-tilbud, og folk iscenesætter sig selv på Facebook og Instagram med fake filtre, så ingen kan genkende hinanden ved højlys dag.

Der er hele tiden nye options, og vi tror, at græsset er grønnere på den anden side. Det er det ikke. Græsset skal vandes der, hvor det gror.

Folks portrætbilleder på diverse online datingbureauer er outdated, og databaserne er fyldt med falske profiler, så man aner faktisk ikke, hvem det er, man sidder og fylder med løgn, der på den anden side af skærmen.

Alt for mange bruger for lang tid på at maile sammen, inden de tør at mødes med hinanden. Og når de endelig kommer ud af starthullerne, så går der maksimum tre-fire sekunder IRL, og kemien opstår ikke ud af den blå luft. Spild af tid.

Så sidder begge der over en lunken kaffe latte og kan ikke vente med at swipe videre efter det næste forhåbentlige 99 procent bedre match. Det virker som en trist 'never endning story'. Vi må gøre os mere umage.

Tænk over, hvor meget tid vi bruger på at investere i vores karriere, vores fitness, vores image, vores sundhed, vores uddannelser - men hvor meget tid bruger vi egentlig på at finde kærligheden i livet?

Måske skal vi gribe det anderledes an, hvis vi er seriøse om at finde en livspartner. Kende forskellen på, hvad vi har lyst til, kontra hvad vi har brug for. Klarlægge vores grundværdier og finde et godt match. Vi har fortjent det.

Hvad med at hyre et professionelt matchmaking-bureau der kan løse opgaven for dig?

De rejser rundt i verden og finder netop dit match. Sæt igang!