Vrede er en interessant følelse. Den er helt naturlig, men den er betragtelig mere tabubelagt end alle de andre følelser, vi mennesker besidder.

Og så kan den ødelægge rigtigt meget, hvis ikke du tager kontrol over den.

Vrede i sig selv er hverken ødelæggende eller skadelig, men fordi vi har set så mange eksempler på, at den åbenlyst bliver brugt destruktivt af mennesker, der 'ikke kan styre deres vrede', så er følelsen på en eller anden måde endt i kategorien 'slem'.

Men hvad er vrede egentligt?

Som følelse opstår den, hvis man som menneske oplever noget, der overskrider ens grænser, eller man føler sig krænket. Men den kan også opstå, hvis man oplever, at nogle forsøger at forhindre én i at opnå det, man gerne vil. Om det er på arbejdspladsen eller i privatlivet. Måske din partner, som vil noget helt andet end dig. Måske dine drømme og mål for livet pludselig er i spil!

Vreden udløser den gode gamle kamp/flugt-mekanisme i kroppen, som er en stress-respons, der kræver handling og action!

Og det er HER, vreden kan blive destruktiv.

Det er her, man begynder at bide fra sig, sige ting, man i virkeligheden ikke mener, og i værste tilfælde ødelægge og såre så meget, at ens partner trækker sig fuldstændig.

Når kroppen er i stress-respons, stiger hjerteslaget til over 100 BpM, og det er ret interessant at lave parterapi, når parret har puls- og hjerteslagsmålere på fingeren, som begynder at bippe, når hjerteslaget når over dette.

For så er det tegn til at trække vejret dybt, berolige sig selv, tage en pause fra snakken og lige 'få ro på', indtil hjerteslaget er under 100 igen. Så kan man stille og roligt fortsætte samtalen, så vreden ikke får overtaget.

For … når man kommer over de 100 hjerteslag i minuttet, når adrenalinen udløses, og sveden begynder at pible frem i håndfladerne, så lukker ens hjerne mere eller mindre ned for den konstruktive tænkning og dialog.

Har man svært ved at mærke, at man ryger i det 'mode', så kan jeg varmt anbefale sådan en lille finger-måler, som man så kan bruge, når man snakker sammen om noget, man ved er problematisk.

Maj Wismann
Maj Wismann
Vis mere

Lynhurtigt bliver man godt til at spotte, hvornår man skal 'trække sig' og berolige sig selv, og så kan man efterfølgende fortsætte samtalen på en konstruktiv måde.

For ... bliver man ved med at være i samtalen, og får vreden lov til at tage over, så kan det få trælse konsekvenser, og du kan komme til at have en opførsel, som du egentligt ikke er særlig stolt af bagefter.

Vreden lukker som nævnt også ned for meget af det konstruktive. Din evne til at være empatisk, sætte dig i din partners sted og prøve at betragte situationen fra din partners ståsted, din evne til at udvise omsorg, forståelse og kærlighed bliver nærmest ikke eksisterende.

Vreden vil have ret og vil have, at retfærdigheden skal ske fyldest – uanset hvad det så har af omkostninger. Derfor kan man trække gamle episoder frem, som i bund og grund er fuldstændig irrelevante for den givne situation eller problematik. Men vreden er ligeglad. Den vil vinde. Du skal blot huske én ting! Hvis der er én, der vinder, er der én, der taber.

Og ønsker du i virkeligheden, at din partner skal tabe? Ønsker du ikke mest af alt en konstruktiv problemløsning?

Derfor giver det rigtig god mening at lære sin vrede at kende. For hvis ikke du lærer den at kende, er det den, der har overtaget. Og så ender du i situationer, der er trælse.

Når du kender din vrede, hvordan den føles, hvordan den opleves i din krop – hvor du f.eks. spænder op, hvordan du begynder at tænke, så KAN du øve dig i at trække håndbremsen. Det er ikke noget, du lærer på to dage, men noget du lærer over tid. Så hav tålmodighed - jeg lover dig, at det vil blive nemmere med tiden.

Læs mere om Maj, hendes praksis og hendes bøger HER.