Kan man være feminist OG pornostjerne? Er porno kvindefornedrende?

Svaret kommer senere i denne blog, men lad mig først beskrive en spændende debat, jeg i tirsdags deltog i.

Debatredaktør Sanne Fahnøe og jeg diskuterede emnet sammen med jer læsere på B.T.s Facebook Live.

Vi valgte temaet - om man kan være feminist og pornostjerne - ud fra en tese om, at der tilsyneladende stadig er mange mennesker, der mener, at disse to ting ikke kan forenes.

At de er i et modsætningsforhold til hinanden, og at porno er kvindefornedrende. Det er efterhånden en gammel rødstrømpesnak, næsten lige så gammel som pornografien har eksisteret.

Men hvor længe har pornografi egentlig eksisteret? Ordet porno er afledt af græsk og betyder i virkeligheden prostitueret.

På engelsk kom ordet ind i ordforrådet omkring år 1850, delvist i et forsøg på at beskrive den type erotiske afbildinger, man fandt så rigeligt af i Pompejis ruiner. Og det kan sandsynligvis ikke komme bag på nogen, at jeg på ovenstående spørgsmål kun kan svare med et rungende JA!

Jeg er nemlig tredje bølge læbestiftsfeminist OG (tidligere) pornostjerne. Min stærke drivkraft har søgt hen imod et seksuelt og selvstændigt udtryk, siden jeg var ganske ung. Jeg havde uden tvivl en nymfomanisk tilgang til sex.

Som 29-årig valgte jeg at gå ind i pornobranchen af flere årsager. Først og fremmest af LYST til at bruge min seksualitet kreativt, en usandsynlig stærk appetit på livets eventyr kombineret med en afstandstagen til samfundets higen efter falsk tryghed og kunstig komfort. Således brugte jeg pornografien som social kritik.



Når jeg frivilligt har valgt at medvirke i pornofilm, ligger der i sagens natur et FRIT valg. Det frie valg inkluderer retten til at sige ja til at bruge - ikke misbruge - sin krop til seksuel nydelse til sin egen og til andres fælles glæde.

Jeg ser det som særdeles vigtigt at udnytte sin ret til at råde over sin krop præcist, man som kvinde vil. Det viser et mod og en styrke til at gå imod samfundets stigmatisering af selvstændige kvinders valg.

Opponenterne - har de fortrinsret til deres holdninger? Set fra mit feministiske standpunkt mener jeg, at det er et udtryk for en tyrannisk holdning stædigt at holde fast i, at den kvindelige pornomodel eller sexarbejder er et offer.

Jeg synes, at det er mig, der står med 'frihedsfaklen' i hånden, og opponenterne, der er fanget i et fængsel af bitterhed over manglen på mod til at bryde fri af deres selvutilstrækkelighed.

Det er vel også her, vi kan finde dobbeltmoralen. At man kan være modstander af porno, men samtidig selv tænde på det i det skjulte. Man fornægter det, men er måske samtidig storforbruger af det.

Det skaber en interessant dynamik, som jeg synes er interessant ved dialogen omkring pornografi. Det er farligt og fascinerende på samme tid. Man kan ikke helt forstå det, men man vil så gerne.

Pornografi er en fordel for kvinders frigørelse og en udfordring af et patriarkalsk status quo - samt kvindelig nedladenhed over for deres medsøstre. Jeg mener bestemt, at feminisme stadig er relevant for det moderne samfund, men vi kan heldigvis ikke længere undertrykke kvinders seksualitet (i det vestlige samfund) og seksuelle behov på bekostning af såkaldt anti-pornografisk frigørelse.

Det er klart, at det samtidig er vigtigt at kunne være kritisk over for pornoindustrien, ikke alle piger er lige stærke, og nogle kender ikke deres egne grænser. Derfor er det vigtigt, at vi stadig debatterer porno så ærligt som muligt.

Jeg ser det lidt som en selvvalgt 'skæbne' at kunne spille en central rolle i den debat, og det er jeg stolt af.