Der er skrevet hundredvis af bøger om emnet 'forskellen på mænd og kvinder'.

Jeg er personligt kæmpe fan af forskellene, jeg hylder i den grad kønnenes forskelligheder og synes faktisk, de skal dyrkes. Jeg elsker, når en mand tager initiativ. Jeg synes, en mand skal tage regningen, når han inviterer, nyder, at han holder døren og lader mig vælge plads i restauranten, inden han sætter sig.

Big Dick Energy er fedt, og så er jeg vild med, at han tager sig af alt muligt praktisk lort, min fysik alligevel ikke egner sig til. Eller som jeg bare ikke gider. Jeg har intet behov for at bevise noget, og så tager jeg mig af alt muligt andet.

Men noget af det mest fascinerende ved mænd er dog deres meget frisindede forhold til deres krop. I hvert fald mange af de mænd, jeg har mødt eller kender.



Jeg havde engang en kæreste, der fortalte mig, at han havde givet en af sine spejdervenner oralsex på en eller anden hyttetur. Jeg var fuldstændig målløs, men for ham havde det bare været et interessant eksperiment.

En udforskning af krop. Jeg kan simpelthen ikke se for mig, at den slags var foregået mellem to piger, sådan bare for sjov.

Mange mænd har også onaneret sammen. Særligt som børn, bevares, men en af mine tidligere kolleger fra Radio24syv kunne hver eller hveranden uge underholde med kærlige nøgenhistorier om ham og hans venner.

Enten havde de været udenfor og havde drukket et par dåseøl og smidt tøjet og løbet rundt, eller de havde været hjemme, drukket et par dåseøl og smidt tøjet og dinglet med deres diller – og helt mystisk havde de som regel også taget billeder af hinanden, mens de dansede nøgne rundt – og klaskede hinanden på ballerne.



Langt de fleste af mine mandevenner fortæller også gladeligt om, at de har smagt deres egen sæd, mens ganske få benægter det hårdnakket. Det er jo sådan set naturligt nok at smage på sin egen krop, men jeg har bare endnu til gode at møde kvinder, der har onaneret sammen som børn, ligesom jeg aldrig nogensinde har været i et kvindeligt fællesskab, hvor vi hverken i fuld eller ædru tilstand smed tøjet, dansede nøgne eller lavede den kvindelige udgave af helikopteren.

Jeg har faktisk ikke engang undersøgt, om jeg kan svinge brysterne på den måde. Endnu.

Jeg synes, det lyder både mærkeligt og dejligt.

For mens der er en mere og mere emsig, tilknappet og krænkelsesparat kropskultur, så lader det altså til, at der gudskelov er en anden fraktion. Måske skulle vi kvinder blive en større del af den, trække på mændenes nøgenkonto og gøre os lidt mere fri.

Tre nedslag fra ugen

Jeg blev virkelig forarget, da jeg læste, at kronprinsparret ikke bare har erhvervet sig en skihytte i Verbier – tillykke med den – men at de lejer den ud på ugebasis for en anseelig sum på mellem 41.200 og 65.400 kroner. Mens den sædvanlige rygklappende royalist råber forsvarende, at de har ret til privatliv, så må man spørge sig selv, hvorfor fanden de ikke skal betale skat af deres lejeindtægt – men endnu vigtigere, så må man spørge, om folk har glemt, hvorfor den familie overhovedet modtager apanage. Det er sådan set ikke for sjov eller for at investere pengene i udlandet. Det er for at undgå enhver form for bestikkelse. Og endnu en gang viser Margrethes to sønner, at de intet har fattet, eller respekteret, og nu igen holder døren vidt åben for folk med penge.

Jeg var næsten ved at græde, da Kristian Jensen fik frataget sine poster i Venstre. Ja, okay, måske ikke sådan rigtigt ved at bryde sammen i gråd, men det er sgu da snart for ydmygende. Og helt ærligt, slap dog lige af. En mand, der har dedikeret sig til sagen igennem det meste af sit liv, kan man vel for helvede godt give lidt snor, når han har en vision – om man er 100 procent enig eller ej. Det er snart en robotfabrik i de store partier på borgen.

Jeg blev faktisk glad, da jeg hørte, at politiet har genoptaget en intensiv efterforskning i Emilie Meng-sagen. Der er absolut ingen tvivl om, at man fra starten har håndteret mordefterforskningen helt håbløst, lemfældigt og fejlfyldt fra den spæde start, og måske har diverse dokumentarer presset politiet til at gå hårdere til værks. Men at true tilfældige drenge boende i et belastet område med dommerkendelse, hvis ikke de afleverer dna – i øvrigt uden sigtelse eller nogen direkte mistanke, det lyder i mine ører desperat. Og ikke helt efter bogen.