Efter den første uges granskninger af minksagen står det allerede klart, at der er god grund til at komme til bunds i alle arkivskabe i den sag. Vi har lært meget nyt allerede.
Regeringen har op til granskningskommissionen signaleret en forbløffende grad af ubekymrethed, hvilket har fået forventningerne til kommissionen til at sænke sig mærkbart.
Ligesom det faktum, at Folketinget med granskningskommissionen har udtænkt et nyt format for undersøgelser, har givet anledning til overvejelser om, hvor brugbart det mon bliver. Man behøver blot at følge et enkelt åbent samråd eller to, før man tænker, at politikere ikke nødvendigvis er gode til at stille spørgsmål.
Men allerede efter første uges granskninger er det åbenbaret, at formatet 'granskningskommission' kan noget brugbart. Og at der er noget at komme efter. Se blot på nogle af de modsatrettede oplysninger om spørgsmålet om lovhjemmel for aflivningen af mink:
En afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet har i et sms-svar til en kollega tilkendegivet, at regeringen godt vidste, at der ikke var lovhjemmel. Det havde embedsværket endda skrevet i materialet til Koordinationsudvalget – altså det formelle beslutningsgrundlag. Det er dog uklart, om han mener lovhjemmel til aflivningen eller til kompensation for aflivningen – eller begge dele.
En anden embedsmand har i kommissionen fortalt, at man siden august havde talt om, at man ikke kunne aflive mink uden for risikozonerne under de gældende regler.
I en mail fra en chef i Fødevareministeriet om de to modeller for aflivning, som man arbejdede med, lige før regeringen traf sin beslutning, fremgår det, at begge modeller ville kræve et nyt lovgrundlag.
Om formiddagen stod det klart for fagministeriet, at lovgivningen ikke var på plads til en masseaflivning, men om aftenen træffer regeringen alligevel en beslutning om at gøre det – uden bemærkninger om lovlighed.
Det hører med til forståelsen, at det forberedende arbejde til regeringens beslutning inden for det forgangne døgn var flyttet fra Miljø- og Fødevareministeriet til Justitsministeriet.
Og ja, der kan gå ting tabt, når man overfører en sag. Men at netop juraen skulle blive tabt på vej til Justitsministeriet, af alle steder, svarer vel næsten til at lægge en bold foran en fodboldspiller, som så har glemt, hvad man gør ved sådan nogle.
Fødevareministeriet har været klar over problemet med lovhjemmel igennem længere tid, men kort før beslutningen blev truffet, kunne Sundhedsministeriet finde lovhjemmel i en lovgivning, som lå uden for Fødevareministeriets ekspertområde.
Vi ved stadig ikke, hvorfor Justitsministeriet overtog arbejdet, eller hvorfor Sundhedsministeriet mente, at der var lovhjemmel. Men vi ved, at da det stod klart, at der manglede lovhjemmel, sendte fødevareminister Mogens Jensen et skriftligt citat ud, som han personligt har godkendt, hvor der stod:
»Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.«
Men det stemmer ikke med den forklaring, regeringen kom med senere i sin redegørelse om sagen.
Vi kan altså konstatere, at spørgsmålet om lovhjemmel har fyldt en hel del i det forberedende arbejde. Og vi kan konstatere, at dagen efter beslutningen om aflivning af alle mink blev meldt ud, gik en topembedsmand i gang med at udarbejde ny lovhjemmel. Det kan derfor virke lidt underligt, at det netop var fødevareministeren, der måtte falde for sværdet, da sagen eksploderede.
Som sagen står lige nu, ser det ud, som om man har ofret det forkerte lam.
Ugens ideologiske
Boligminister Kaare Dybvad Bek har præsenteret det længe ventede udspil 'Byer med plads til alle'. Her bliver der blandt andet udpeget steder, hvor der primært skal bygges alment og studieboliger. Fint nok.
Men det undrer eksempelvis borgmesteren i Gentofte, at regeringen peger specifikt på et område, hvor kommunen allerede har fået nej – fra Miljøstyrelsen – til at opføre boliger. Og på Frederiksberg undrer man sig over, at regeringen peger på et område, hvor et enigt magistrat – inklusive Socialdemokratiet – har vedtaget at finde andre løsninger. Fordi beboerne foretrækker det.
Regeringen vil også bygge på Christiania, men der er store områder fredet. Ministeren har da også på forhånd erkendt, at det ikke vil kunne lade sig gøre alle de steder, de peger på. Så på det punkt er vi blevet spist af med enten ønsketænkning eller valgflæsk.
Ugens boligspekulant
Regeringen har i denne uge præsenteret et stort boligudspil, der emmede af ønsket om at få et mere retfærdigt boligmarked. Problemet er bare, at regeringspartiet samtidig skal have ny boligordfører, fordi den hidtidige er blevet afsløret i boligspekulation.
Den hidtidige boligordfører, Tanja Larsson, har søgt om og siden efteråret 2019 fået stillet en gratis lejlighed til rådighed af Folketinget. Men hovsa, hun havde lige glemt at få ryddet op i, at hun samtidig ejer en andelslejlighed ikke langt fra Christiansborg, som hun har fremlejet siden 2016 ifølge Ekstra Bladet.
Boligordføreren har altså haft gratis lejlighed (betalt af skatteborgerne) og samtidig scoret fremlejeindtægter privat ved siden af. Ikke just et kvalitetsstempel på Socialdemokratiets boligpolitik.
Ugens røde kasket
Der er taget et smukt billede af statsministeren på den bænk foran Taj Mahal, hvor de fleste af os kommer til at tænke på prinsesse Diana – ensom foran kærlighedens tempel. Mette Frederiksen ser forrygende flot ud der. Men måske manglede der lige en rød kasket på billedet?
I hvert fald er noget af det, der står tydeligst tilbage fra statsministerens Indien-besøg, at hun styrer efter 'Danmark først'-princippet. Og ligesom den bænk foran Taj Mahal får én til at tænke på Diana, så får 'Danmark først' én til at tænke på 'America First'.
Det er alligevel forbavsende, at man kan sidde med den store farverige verden som bagtæppe for et politisk budskab om navlepilleri.