Det haster med en ny epidemilov, men det tegner også til, at det haster så meget, at man kommer til at vedtage noget, som vil kræve en række efterfølgende korrektioner.

Problemet er, at alle regler og restriktioner forsvinder 1. marts, medmindre man indfører en ny epidemilov. Samtidig skal der gå mindst tre dage, fra loven er vedtaget, til den træder i kraft. Det betyder, at Folketinget skal stemme en ny lov igennem senest i den kommende uge, hvis den skal være på plads i tide. Sundhedsordførerne for de forskellige partier står lige nu med en gigantisk opgave, og flere af dem har da også varslet, at det kan blive nødvendigt at rette i loven, efter den er vedtaget. Det er i sig selv bekymrende, men det kan næppe være anderledes lige nu. Igen.

En ny epidemilov vil videreføre mange af de vidtgående beføjelser, der gælder nu, og derfor skal eksperter, politikere og offentlighed naturligvis have mulighed for at gennemgå loven med en tættekam. Når normale rettigheder tilsidesættes, når der gives adgang til at benytte tvang, påbud og forbud, når myndigheder får markant mere magt over mennesker, og grundlovssikrede rettigheder begrænses, så bør og skal alle tænke sig ekstra godt om. Det er der så ikke tid til nu.

Men regeringen og partierne har gjort sig gode tanker om den kommende epidemilov. For eksempel skal en ny epidemikommission vurdere de mest vidtgående tiltag, før de indføres. Ligesom en række partier vil sikre, at ældre får ret til at blive hørt, hvis der indføres besøgsforbud.

Men der er også tidsler i den kommende epidemilov. Blandt dem er at sundhedsministeren får mulighed for at frihedsberøve og tvangsteste borgere, der har opholdt sig et sted, hvor der er smitte. Borgerne får også pligt til at orientere sig selv gennem pressemeddelelser og hjemmesider, så de ved, om de skal overholde et krav om test og isolation. Den eneste gode nyhed er, at borgerne får ret til at prøve deres sag ved domstolene. Flere eksperter har udtrykt bekymring for bestemmelsen, som først og fremmest kritiseres for at være uklar.

Det skal gå stærkt, javel. Og der er både forbedringer i forhold til demokrati og retssikkerhed og den kommende epidemilov. Men hastværk er lastværk. Det er værd at notere sig, at indgreb mod borgeres frihedsrettigheder oftest kommer, når vi har travlt med at frygte en udefrakommende trussel. Som da man ovenpå terrorangrebene 11. september 2001 indførte terrorlovgivninger, og som nu, hvor man midt i en pandemi laver en ny epidemilov. Det er i de situationer, hvor vi er parate til at ofre nogle rettigheder for at opnå tryghed.

Det kan ikke være anderledes. Men derfor bør man også med det samme aftale flere slags evalueringer med henblik på en gennemgribende revision af den nye epidemilov, når vi ikke længere er bange.

Ugens monstrøse:

Regeringen har præsenteret en ny teststrategi, som de selv betegner som en »monstrøs opgave«, hvor man lægger op til at teste alle danskere to gange om ugen, for til gengæld at kunne åbne samfundet mere. Det ser ud til at koste op mod 100 mia. kr. Et beløb, der er så svimlende højt, at selv Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, synes, det lyder »voldsomt«. Det skal da også ses i forhold til, at Danmark er det land i EU, der bruger den største andel af BNP på sundhed – og det koster lige under 200 mia. kr. om året. Hvis vi skal smække 100 mia. kr. oveni, bør vi som minimum have en samtale, om man får mest sundhed for pengene på den måde.

Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om nogen statsminister, der er kommet med et så dyrt forslag, som der er så stor uklarhed om.

 

Ungens imponerende:

Nye Borgerlige er nu det tredjestørste parti i Danmark målt på antallet af partimedlemmer. Det er simpelthen imponerede af det parti, som ellers af kritikere refereres til som en Facebook-parti, altså en slags it-boble uden egentlig partikultur, bagland og forankring. Påstand afvist!

Det bliver umådeligt interessant at følge partiet til efterårets valg til kommuner og regioner, hvor både nationale og regionale målinger peger på, at partiet skal finde en hel del kandidater for at kunne leve op til vælgernes tiltro. Det rummer en positiv udfordring og også en risiko for et relativt nyt parti.

 

Ugens opløftende:

Vi har sådan brug for gode nyheder, så her er to: Der er landet en robot på Mars, som ovenikøbet hedder Perseverance, der betyder udholdenhed, som skal undersøge, om der er eller har været liv på den røde planet. Og i Texas indsamler man nu havskildpadder, som man opbevarer varmt, så de ikke dør af kulde. Der findes stadig både nysgerrighed, opfindsomhed og omsorg i denne verden. Lad os tage det med ind i næste uge. God weekend!