Det står nu klart, at præsident Biden vil fortsætte præsident Trumps tilbagetrækning af tropper fra Afghanistan. De sidste tropper vil være ude på den symbolske dato 11. september 2021 – præcis 20 år efter den dato, der satte det hele i gang.
I februar 2020 indgik USA en delvis fredsaftale med Taliban, og i november annoncerede præsident Trump så sin exitplan, som straks fik NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, til at advare mod risikoen ved en for tidlig tilbagetrækning.
Han frygtede, at IS kan bruge Afghanistan til at »opbygge det terrorkalifat, som gruppen mistede i Syrien og Irak«, og at Afghanistan igen kan blive »en platform, hvor internationale terrorister kan planlægge og organisere angreb på vores hjemlande«.
Der er tydeligvis stadig store udfordringer med sikkerhed, demokrati og menneskerettigheder – ikke mindst piger og kvinders rettigheder – i Afghanistan.
Der er reel bekymring for, at der kan opstå borgerkrig, bekymring over, at al-Qaeda nyder Talebans beskyttelse i dag, og bekymring for, at landet overhovedet kan forsyne sig selv både med fødevarer og med det udstyr, der er nødvendigt for at sikre en holdbar fred.
Danmark har deltaget i Afghanistan siden 2002, over 10.000 danskere har været udsendt (flere mere end én gang), 44 har mistet livet (syv af dem ikke under kamphandlinger) og 214 er registreret som blevet sårede. Hertil kommer naturligvis en lang række øvrige følgevirkninger som eksempelvis PTSD.
Danmark fulgte USA ind i Afghanistan og følger nu også USA ud. Det understreger på mange måder, hvor tungt alliancehensynet har vejet i de politiske beslutninger om det, der har været den blodigste indsats, Danmark har deltaget i internationalt i mange år.
Der er næppe nået de fremskridt, mange havde håbet på efter 20 år i Afghanistan, men der er opnået noget. Fra et vestligt perspektiv var det afgørende at få ram på Osama bin Laden og få bekæmpet al-Qaeda som de ansvarlige for terrorangrebene 11. september 2001. Bin Laden blev dræbt i 2011, og selvom al-Qaedas evne til at udfører terror i vesten er begrænset betydeligt, eksisterer terrornetværket fortsat.
Ser man på det afghanske samfund, går flere børn dag i skole, børnedødeligheden er faldet, den generelle sundhedstilstand er steget, flere har adgang til elektricitet, en fjerdedel af de offentligt ansatte er kvinder. Der er også afholdt demokratiske valg. Men er det nok, og er det holdbart?
Fra starten var der ikke bare modstand mod Danmarks krigsdeltagelse på den ene side, men også frygt på den anden side for, at den internationale koalition ikke ville kunne stå distancen. Men 20 års engagement er målt på en politisk målestok imponerende.
Udfordringen er, at man nu retfærdigvis bør lægge mindst 20 år til, hvor bistand, rådgivning, ressourcer, samarbejder og opbygning af en nation bør flyde i en lind strøm mod Afghanistan, som naturligvis bør blive et programsamarbejdsland for Danmark – også selvom der foregår meget i Afghanistan, som vi ikke normalt ville støtte. Det skal man måle nutidens politikere på.
Har det været det hele værd? Det korte svar er, at hvis man undgår et nyt 11. september, er svaret ja. Det mere sandfærdige svar er, at der skal gå 10-20 år, før man kan svare på det spørgsmål.
Ugens genåbning:
Det går så fint med at kontrollere coronasmitten i Danmark, testkapacitet og smitteopsporing er på sit hidtil bedste niveau, og det er åbenbart ikke noget stort problem at tage en vaccine ud af programmet, for når nu danskerne er så gode til at holde lukket, så skulle de da belønnes med lidt mere nedlukning.
Sådan gik det heldigvis ikke, da et bredt flertal i Folketinget præsenterede en ny genåbningsplan natten til fredag. De mødes igen om 14 dage. Lad os håbe, at de holder fast i, at korrekt adfærd bør belønnes, ikke straffes.
Ugens vaccinecirkus
Sundhedsmyndighederne meddelte i denne uge at AstraZeneca-vaccinen tages ud af det danske program, og det affødte straks en debat om, hvorvidt danskerne skal have lov til at vælge at få den alligevel. Regeringen ser nu på mulighederne. Imens i Berlin snupper Angela Merkel præcis den vaccine fredag.
Også Johnson & Johnson-vaccinen ser lidt tvivlsom ud, efter den blev sat på pause både i Europa og USA.
Kan I huske dengang, vi fik at vide, at alle (ikke alle over 50, men ALLE) ville være vaccinerede 27. juni? Det virker i dag lige så skørt, som da vi i begyndelsen af pandemien talte om tre ugers nedlukning.
Ugens tiltale:
Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, meddelte torsdag, at han er tiltalt i sagen om misbrug af EU-midler i det nu nedlagte europæiske parti Meld og fonden Feld.
Det drejer sig tilsyneladende om ét forhold værdisat til knap 100.000 kroner. Det lyder ikke af meget – slet ikke i lyset af, at sagen nu kører på sit sjette år. Men det er naturligvis fortsat en dybt alvorlig sag for både DF og Messerschmidt selv, som nu kan se frem til at få ophævet sin immunitet og skal igennem en retssag, der kan trække ud, da den med en vis sandsynlighed vil blive anket efter en tur i byretten.
Formand Kristian Thulesen Dahl har tweetet, at det er »træls«. Det er første gang, ordet træls har betydet »pyh-ha«. Det giver nemlig en god dosis tiltrængt ro omkring hans formandskab, der i hvert fald ikke kan udfordres af Messerschmidt lige nu.
