Siden starten af 1990erne har politikere fra mange forskellige partier argumenteret for at flytte asylbehandlingen til 'nærområder'.

Det står efterhånden klart, at der slet ikke er tale om et nærhedshensyn, men derimod om, at asylbehandlingen skal ske i et fjernområde – så langt fra Danmark som muligt.

Helt tilbage i 1993 argumenterede Venstres Birthe Rønn Hornbech for, at Danmark skulle finansiere lejre i udlandet, blandt andet i forbindelse med flygtningekrisen i Bosnien-Hercegovina, hvor hun foreslog, at man finansierede lejre i Polen til bosnierne.

Og mod slutningen af 1990erne foreslog hun også lejre i Afrika, men understregede, at det nærmest skulle være 'luksuslejre', hvor beboerne ikke var i fængsel, hvor Danmark betalte for lægehjælp og havde ansvaret for blandt andet sikkerheden.

Bemærkelsesværdigt nok mente hun ikke, at ansøgerne havde krav på at få behandlet deres asylansøgning, men kun på at få beskyttelse – som Danmark altså godt kunne yde på afstand af egne bøgetræer og blå kyster.

Gennem årene har argumenterne for nærområderlejre varieret. Nogle har talt om, at pengene rækker længere i nærområderne, andre om, at flygtningene jo alligevel gerne ville tilbage til deres hjemlande, når der var fred, og i de seneste år har man brugt de griske menneskesmuglere som argument for at flytte asylbehandlingen væk fra Danmark.

Det mest nærliggende ville naturligvis være en fælles EU-indsats, men det ville forudsætte, at Danmark sagde ja til en fordelingsnøgle af de ansøgere, som ville opnå asyl. Der er ikke udsigt til, at nogen dansk statsminister siger ja til det, blandt andet fordi det er omfattet af det danske retsforbehold i EU, men i lige så høj grad fordi det i dansk indenrigspolitik ville være en gigantisk brøler.

Den gamle politiske idé om danskdrevne lejre i Afrika fik ny energi i denne uge, hvor regeringen kunne fortælle om en slags aftale med Rwanda, ligesom det er kommet frem, at en topdiplomat også har været i dialog med Egypten.

Der er store udfordringer forbundet med begge lande, som ikke just er kendt for at være sikre demokratier eller særligt pertentlige med overholdelse af menneskerettigheder.

Der er da heller ikke andet end hensigtserklæringer på bordet endnu. Men man må sige, at regeringen ihærdigt jagter realiseringen af den gamle politiske idé. Indtil nu er der kun opnået en underskrift på et såkaldt 'memorandum of understanding'. Det er langtfra en håndfast aftale, nærmere bare en aftale om at tale videre om sagen.

Derfor var det også lidt pudsigt, at Folketinget torsdag debatterede sagen, som mildt sagt er ukonkret. Det fik tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen til at sammenligne behandlingen af spørgsmålet med både ungdomspolitik og en børnehave.

Der er i princippet et sikkert flertal bag ideen. Det består bare ikke af regeringens egne støttepartier, som man i forvejen trækker lange veksler på i udlændingepolitikken, hvor både danske børn i lejre i Syrien og planer om at hjemsende folk med midlertidig opholdstilladelse til Damaskus-området udfordrer.

Lejre i nærområder kan – under de rigtige forudsætninger – være en god idé. Men i små 30 år har den ikke kunnet flyve. Måske kommer den til det en dag, men her og nu er det blot endnu en tung værdipolitisk sten, regeringen har lagt i rygsækken på især De Radikale og Enhedslisten.

Ugen udskrivning:

Regeringen har præsenteret en sommerpakke, som skal sparke gang i danske turister i Danmark til sommer – og de må meget gerne tage til København. 1,6 milliarder kroner vil regeringen gerne have drysset ud over kultur, hoteller, restauranter med mere.

Og nu vil Folketingets partier løbe til fadet med kreative ideer ligesom de energisk uddelte færgebilletter sidste sommer. Det ligner mest af alt en hjælpepakke til politikere, der mangler gode nyheder, nu hvor vaccination af alle inden for nærmest fremtid virker lige så urealistisk om asylbehandling i nærområder.

Ugens bakspejl:

Venstres nestor Claus Hjort Frederiksen er kommet frem til den erkendelse, at Venstres nedtur skyldes egotripperne Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg, hvis politiske ideer han godt nok har været enig i, men som han nu skoser for ikke bare at have fundet sig i at blive hældt ud med badevandet.

Det kan meget nemt komme til at ligne det ulideligt klare lys i bakspejlet.

Men han har i hvert fald ret i, at der i disse år er en manglende erkendelse af, at man som individuel politiker er meget mindre (og mindre vigtig) end den bevægelse, de principper og de ideer, man er valgt på.

Ugens tillidsøvelse:

Fredag mødes partierne bag aftalen om coronapasset for at tale om en udfasning af det. Det er ret beset heller ikke passet, der sikrer danskerne, det er de test, der ligger bag. Men tænk sig, mange partier hellere vil have stikprøvekontrol af passet – ligesom vi kender det med vores kørekort – end at restauratører og andre systematisk skal tjekke det, hver gang nogen lukkes ind.

Nu har vi levet med nedlukninger, restriktioner og »kontrol er bedre end tillid« i over et år. Det kunne være befriende at prøve med lidt mere tillid.