Flere medier har kunnet berette om intern uro i Socialdemokratiet, efter en lokalforening skrev et protestbrev og fik følgeskab af flere.
En enkelt MFer har også stemplet ind i debatten.
Statsministeren skal holde øje med den ulmende uro – bare ikke den i Socialdemokratiet.
Tidligere topministre på stribe kan fortælle, hvornår et problem bliver farligt: Det er, når ens egne vender en ryggen.
Det kan naturligvis ligne, at en meget lille del af det socialdemokratiske bagland har vendt ryggen – nok nærmest skulderen – til Mette Frederiksen efter den seneste tids strammer-udlændingepolitik.
Men spørger man en statsminister, hvornår en sag bliver farlig, er forklaringen en anden: Nemlig, at det først er, når uroen indfinder sig i selve ledelsen på ens parti og/eller i forhold til afgørende støttepartier.
Det er åbenlyst, at der findes en elastik til støttepartierne, som lige nu er spændt hårdt ud – ikke mindst i forholdet til De Radikale. Men der er til gengæld ikke skyggen af uro eller oprør i S-toppen.
Det står i skærende kontrast til, da Helle Thorning-Schmidt op til et hovedbestyrelsesmøde i april 2014 kæmpede mod ulmende uro, som havde hel eller delvis opbakning fra flere i partiets ledelse – herunder den nuværende statsminister.
Oprøret mod Thorning udløste spekulationer om hendes fremtid, selvom hun var siddende statsminister, og de er notorisk svære at smide på porten i eget parti.
Thorning red stormen af i april 2014. To måneder senere i juni 2014 red Løkke en tilsvarende storm af i en kælder i Odense. Også han var udfordret af baglandskritik, som reelt havde sit arnested i selve ledelsen af partiet.
Man skal altså i perioder med uro eller utilfredshed i et partis bagland tage alting med et gran salt, indtil man har afklaret, hvor dybt det stikker, og hvor bredt det når ud i landet – men især, hvor højt op det når på Christiansborg.
Der er utvivlsomt socialdemokratisk utilfredshed med linjen i udlændingepolitikken rundt om i landet, men de er heller ikke dumme.
Der er valg til kommuner og regioner til efteråret, og deres succes afhænger også af statsministerens succes. Nuvel, man kan godt blive en lokal helt ved at være imod den politiske linje, der har skaffet S magten på Christiansborg, men man fraskriver sig også enhver indflydelse på partiet de næste fem-seks år. For selvfølgelig belønner man ikke illoyalitet – medmindre det er den eneste vej frem.
Og ja, S-vælgere kan søge andre steder hen i protest, men de bliver på blokken. De krydser ikke den politiske midte for at finde en mildere udlændingepolitik hos blå blok. Den findes ikke.
Statsministerens problem med uro i eget bagland er derfor cirka lige så stort, som når en elev i en skoleklasse strækker langfingeren på en statsministeriel selfie: Man kan skrive om det, men det flytter ikke noget. Og det går værst ud over den, der står bag den stille protest.
Hvad hun derimod bør gruble over, er, hvordan hun får givet nogle indrømmelser til De Radikale, som har følt sig ydmyget længe. Det er uroen hos dem, hun skal være bekymret over.
Ugens feta:
»Det her kommer til at lugte virkeligt fælt,« sagde fødevareminister Rasmus Prehn på et samråd for nylig om den genopgravning af mink, der netop er gået i gang. Der skal graves 13.000 ton minklig op, som har en konsistens som feta – bagefter skal de transporteres rundt til forbrændingsanlæg i hele Danmark.
De skal graves op, fordi de risikerer at forurene nærliggende åer og søer. Noget, som både lokalbefolkning og eksperter stillede sig kritiske overfor fra starten. Og ja, alt ved minksagen stinker. Nu bliver en del af stanken i det mindste flyttet tættere på Christiansborg.
Ugens svarfrist:
Det værste hastværk i lovgivningsprocessen i coronakrisen burde være overstået nu, men nej. For eksempel er det kommet frem, at Folketingets Epidemiudvalg kan modtage en mail om en nedlukning et sted i samfundet med en svarfrist på to timer og besked om, at 'Hvis vi ikke har hørt fra et eller flere medlemmer inden fristens udløb, lægger vi til grund, at medlemmet ikke udtaler sig imod reglernes udstedelse.'
Det er meget svært at se, hvad der berettiger den kissejav. Nu må regeringen simpelthen indse, at Folketinget ikke er et gummistempel, og at hasteprocedurerne skal begrænses til et absolut minimum.
Ugens tale:
Statsminister Mette Frederiksen holdt en fremragende tale på Krogerup Højskole onsdag, hvor hun modtog et ungdomspanels anbefalinger til, hvordan man kan rette på den mistrivsel, coronakrisen har skabt. Statsministeren lagde både an til et opgør med billedet af en ungdom som 'primært presset', ligesom hun indledte et opgør med identitetspolitikken.
Det strittede godt nok lidt, at statsministeren på den ene side opfordrer forældre til at give slip og vise tillid, mens hun selv står i spidsen for et politisk projekt, der gør det modsatte. Men meget tyder i hvert fald på, at vi på Krogerup så statsministeren tage de første spæde skridt ind i en værdipolitisk ungdomsdagsorden, som helt sikkert bliver rasende interessant.
