»Det er voldsom læsning,« forklarer socialrådgiver og forfatter Ali Aminali om en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, hvor en række indvandrerkvinder beskriver, hvordan de fastholdes i ægteskaber mod deres vilje.

Ifølge ham viser en helt særlig tendens, hvor tidligt den sociale kontrol begynder i nogle religiøse miljøer.

»Jeg mødte en pige på en 14-15 år, som jeg hjalp med at få et fritidsjob. Jeg lagde mærke til, hun havde en forlovelsesring på fingeren. Så jeg spurgte, hvad der lå i det. Så sagde hun: 'Vi er bare halal-kærester'.«

Han stødte på konceptet i sit arbejde som socialrådgiver, forklarer han i en B.T. Live på Facebook. Se hele interviewet øverst i artiklen.

»Jeg troede, hun var gift med en ældre mand, men så fortalte hun mig, at for at kunne navigere i det her miljø, hvor man ikke må date, fordi det kan bringe skam over familien, var flere unge begyndt at fortælle deres forældre, at de var forlovede. På den måde dedikerer du dig til en person, og så accepterer forældrene, at du går på date.«

»De tager det med sig, når de kommer ind i rigtige ægteskaber. Og det gør det endnu sværere at bryde med deres miljø, kultur og religion,« mener Ali Aminali.

Rapporten fra VIVE beskriver blandt andet, at indvandrerkvinder risikerer at blive ofre for vold og dødstrusler, hvis de ønsker at blive skilt.

Nogle af de muslimske kvinder kan stå med en juridisk skilsmisse jævnfør dansk lov, men også med en nikah – en slags religiøs ægteskabskontrakt – som forbliver i kraft, og som dermed binder dem til det ægteskab, som de ønsker at forlade.

Så hvis manden siger nej, kan kvinder være fastholdt i nikah i årevis, selvom de er skilt efter dansk lov, forklarer Ali Aminali.

Rapporten er resultatet af samtaler med 37 fraskilte kvinder, hvor der primært er tale om kvinder med muslimsk baggrund. Derudover har 48 fagfolk og islamiske autoriteter bidraget.

Blandt andet fortæller 'Khulud', en muslimsk kvinde, at hun er blevet skilt fra sin mand efter dansk ret, men at hun efter hans opfattelse stadig er gift med ham:

»Islamisk set var jeg jo stadigvæk hans kone, så i tide og utide kunne han finde på at ringe til mig og sige, at han havde lyst til mig. Han sagde, at det var hans ret som min mand.«

'Khulud' fortæller desuden, hvordan hun blev fysisk syg af sin mands trusler og forsøgte at gøre en ende på sit eget liv.

»Noget af det, der rystede mig allermest, var manglen på ligestilling. Kvinderne har ingen rettigheder, men er blevet noget, mændene ejer,« sagde Ali Aminali, der har arbejdet ved Aarhus Jobcenter med fokus på integration og beskæftigelse.

Han understreger, at rapporten er baseret på få interview, og at der bestemt også er danske kvinder, der lever i frygt for deres ægtemænd.

»Men forskellen er, at manden ejer kvinden på baggrund af religiøse regler og værdier.«

»Vi står altså med kvinder i det danske samfund, som ikke har de samme rettigheder som andre.«