Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Iranskfødte Anahita Malakians tog ikke ind på Rådhuspladsen søndag, da der var mindehøjtidelighed for den magtfulde general Qasem Soleimani, der fredag den 3. januar blev dræbt i et droneangreb på ordre fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Var det ikke fordi, hun frygter for sin egen sikkerhed, havde hun tilsluttet sig blandt andre Pia Kjærsgaard og Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, der var mødt op for at protestere mod mindehøjtideligheden.

»Hvis jeg havde været på Rådhuspladsen, ville jeg have været utryg. En ting er at sidde bag en skærm og ytre sig. Men en anden ting er at være blandt mennesker, der hader mig eller vil mig ondt. Så jeg holder mig væk fra den slags forsamlinger,« fortalte Anahita Malakians, der er medlem af Nye Borgerlige, tirsdag i B.T. Live.

Hun bifalder likvideringen af Qasem Soleimani og har bakket beslutningen op på Facebook og i Berlingske.

Men hun holder sig fra Instagram.

»Det er nærmest det eneste sociale medie, der er tilladt i Iran. Der har jeg fået dødstrusler før, da jeg stillede op for Nye Borgerlige,« fortalte Anahita Malakians, hvis forældre flygtede fra præstestyret i begyndelsen af 90’erne.

»Det har været et klogt træk af USA. Iran er i en position nu, hvor landet ikke kan agere. Hvis de går ud og laver en stor krig, skal de bruge en masse ressourcer på at bekæmpe USA og måske andre lande fra Vesten. Og det kommer til at gå ud over befolkningen. Jeg ved godt, det lyder kynisk. Men så bliver befolkningen fattig, og gør den det, synes de måske ikke, at regimet er for fedt.«

»Hvis der er noget, der kan vælte præstestyret, er det folket. Ikke nødvendigvis fordi de ikke er religiøse, men de vil bare ikke være fattige,« fortalte hun med henvisning til de demonstrationer mod stigende benzinpriser, der i november sidste år udviklede sig til til omfattende uroligheder og utilfredshed med regimet, som slog hårdt igen og ifølge Amnesty International dræbte 300 demonstranter.

Der har de seneste dage hersket tvivl om, hvorvidt drabet skulle forhindre konkrete angreb mod fire ambassader, som Trump udlagde det.

Senere sagde USA's forsvarsminister, Mark Esper, at han ikke har direkte beviser fra efterretningstjenester om, at Iran havde en plan om at angribe fire af USA's ambassader.

Men William Barr har skudt uenigheden ned med, at det kun forvirrer at tale om, hvornår eventuelle angreb i fremtiden ville finde sted.

»Når du har at gøre med en situation, hvor der der er gang i en kampagne med gentagne angreb på amerikanske mål, så mener jeg ikke, at der er behov for at vide det præcise tidspunkt og sted for det næste angreb,« lød det fra Barr ifølge CNN.

Anahita Malakians bakker op om William Barr, der kalder likvideringen for legitimt selvforsvar.

Men løber man ikke en sikkerhedsrisiko ved at provokere præstestyret i så høj grad?

»Jeg er ikke enig i, at det er en provokation. Jeg tror, at USA har handlet, fordi man var nødt til at beskytte sig selv. Jeg tror simpelthen ikke på, at man dræber sådan en mand uden at have tænkt konsekvenserne igennem. Han var jo ikke hvilken som helst mand.«

62-årige Qasem Soleimani var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde og en af Irans mest magtfulde mænd.

Ifølge Pentagon skabte Qasem Soleimani et netværk af militante grupper i store dele af Mellemøsten, som blandt andet har dræbt hundredevis af amerikanere i Irak.

Andre læser også