Der findes en fortælling om den italienske matematiker Galileo Galilei.
Historikere er vist ret enige om, at det er en skrøne, men jeg elsker den alligevel.
Da Galilei i 1633 blev sat fri efter at have været arresteret for at sige, at jorden drejer rundt om solen, var det på den betingelse, at han frasagde sig sin holdning.
Kirken mente, at det var det rene kætteri at bruge de videnskabelige opdagelser, Galilei havde gjort med sit teleskop, til at forklare universet.
Der er simpelthen ingen grænser for, hvor meget vrøvl man kan læse på internettet
Og selv om kirken ikke havde mulighed for at udråbe hans teori som fake news, havde man noget, der var endnu mere effektivt, nemlig inkvisitionen, som nok skulle få banket Galilei på plads med glødende tænger og kogende olie ned i halsen.
Så han besluttede sig for at fornægte fakta for at overleve.
Men det siges, at Galeleo Galilei, da han kom ud i det fri efter sin arrestation, kiggede op i himlen. Så trampede han med foden i jorden og mumlede noget ud af mundvigen, som hans fangevogtere ikke kunne høre:
»Eppur si muove,« sagde han, 'alligevel bevæger den sig'.
Jeg har et frygteligt iltert temperament, så jeg kan ikke nøjes med at trampe i jorden og mumle ud af mundvigen, når jeg bliver konfronteret med fake news og faktaresistens.
Min yngste søster og jeg har for flere år siden lavet en aftale om, at vi sender hinanden en sms med ordlyden 'GÅ VÆK FRA INTERNETTET!', når vi opdager nyheder eller debatter af den slags, vi ved, får den anden til at spænde hanen på den verbale seksløber og gå i krig.
Det er nemlig meget sjældent umagen værd. Folk, der er så ubegribeligt stupide, at de ikke får deres børn vaccineret mod dødelige sygdomme, fordi de tror, at mæslinger giver modstandskraft - eller i fuldt alvor mener, at jorden er flad og ender med en kant ved Antarktis – er slet ikke interesserede i at blive forstyrret i deres religiøse tro af fakta. Og religiøs tro, det er det.
Ikke at der er noget galt med det, jeg er selv kristen og tager da gerne 300 runder med trosfæller, der tager Bibelen helt bogstaveligt (det gør jeg ikke), ligesom jeg med glæde diskuterer det inderligt ulogiske i, at jeg tror på en nådig Gud, der har spændt et fintmasket kærlighedsnet ud under min kaotiske tilværelse, samtidig med at jeg både abonnerer helhjertet på darwinisme og liberalisme.
Jeg er en benhård blokerings-bitch, når jeg opdager, at folk deler opdateringer om, at gurkemeje helbreder kræft
Men samtidig er jeg også den nogle gange stærkt ulykkelige indehaver af en medfødt psykisk affektiv lidelse, der betyder, at jeg dagligt (helt præcis klokken syv hver morgen, når jeg tager 20 mg af et SSRI-hæmmende præparat) takker videnskaben.
Jeg takker for, at dygtige forskere har fundet ud af, at en lille stribet pille om dagen kan holde depressionens sorte hund væk fra min højre skulder, hvor den har siddet og ludet ind over mit liv seks gange, siden jeg var i begyndelsen af 20'erne.
Jeg har slet ikke tal på de gange, hvor velmenende bekendte har sendt mig artikler om, hvor meget mindre bipolar jeg ville være, hvis jeg spiste ingefær/gik en tur/lærte at meditere/gav min sjæl til Jesus.
Jeg er heldigvis både viljestærk og omgivet af elskende venner og slægtninge, som i alle 25 år har støttet mig 100 procent i at tage min medicin, når jeg behøvede den. Så heldige er det ikke alle, der er.
Der er simpelthen ingen grænser for, hvor meget vrøvl man kan læse på internettet og tro, at man skal videreformidle uden på noget tidspunkt at overveje, om det er rigtigt eller nyttigt for modtagerne.
Det vrimler f.eks. med websider og -grupper, som rask væk opfinder politikerstandpunkter, som ingen folkevalgte har. Dem deler modstanderne af de politikere, siderne lyver om, lystigt, for 'det kunne de da godt have sagt'.
Grundlæggende finder jeg, at der bliver sagt og ment så meget dumt i verden i dag, at der slet ikke er grund til at opfinde noget. Vi har rigeligt at diskutere, som det er.
Og jeg er en benhård blokerings-bitch, når jeg opdager, at folk deler opdateringer om, at gurkemeje helbreder kræft, fordi deres yogainstruktør kender en, der kender en.
Kardemommeloven lyder: 'Man må ikke skade andre eller sætte livet til – og ellers må man gøre, hvad man vil.'
Man må derimod ikke ødelægge andres liv, helbred eller karriere med idiotiske løgnehistorier, uanset hvem der har fortalt dem til én.
Så hvis man synes, at mæslinger giver modstandskraft, må man selv blive smittet – og så flytte ud på en øde ø (Lindholm er stadig ledig) og erhverve sig modstandskraft der helt alene. Og hvis man tror, at jorden er flad, er man velkommen til selv at undersøge sagen på Antarktis, bare man lover mig at være let påklædt på turen.