Jeg har været i kommunikationsbranchen som det, der populært kaldes spindoktor eller lobbyist, i 21 år.
Først i finans- og forsikringsbranchen, så i telebranchen, fødevarebranchen, luftfartsbranchen, som senior i et stort pr-bureau, på Christiansborg og i de seneste syv år i min egen virksomhed.
Derfor har jeg selvfølgelig også fulgt med i sagen om den smædekampagne mod Bios, som kommunikationsbureauer har været hyret til at føre for Falck.
Jeg har aldrig rigtig haft fornøjelsen af at tjene min løn på at fortælle historier for virksomheder eller organisationer, der sådan i almindelig gængs forstand bliver betragtet som 'det gode selskab'.
Ikke som udtryk for bevidste valg, sådan er min karriere bare forløbet. Og jeg har elsket alle mine job, selv om de sjældent har givet mig bordherrer, der, når de hørte, hvor jeg arbejdede, sagde 'Næ, hvor dejligt'; derimod har den oplysning som oftest affødt lange bandbuller om de irriterende oplevelser, den pågældende havde haft med mine til enhver tid eksisterende arbejdsgivere.
Jeg ved godt, at denne sandhed er ilde hørt, men der er en afgrund til forskel på den modtagelse, man får i medierne, når man kommer med en nyhed og er kommunikationsmedarbejder i fx Danske Bank, TDC eller landbruget (bare for at nævne nogle tilfældige udpluk fra mit cv). Og så til reaktionen på selvsamme lobbyvirksomhed for en organisation eller virksomhed, som medier og omverden har vedtaget, at de godt kan lide.
Der findes ikke nogen politisk korrekt måde at sige det på, men det ER altså langt nemmere at få en avis til at skrive en historie, uden de omgående ringer til modparten i form af 'de gode' såsom Forbrugerrådet, Røde Kors eller Dyrenes Beskyttelse og finder en kilde, der mener, man er dum som snot. Med mindre man ringer fra netop 'de gode' såsom Forbrugerrådet, Røde Kors eller Dyrenes Beskyttelse og vil afsætte en historie til en journalist.
Eller hæderkronede Falck, åbenbart.
Misforstå mig ikke, jeg er en stor tilhænger af, at man finder en modkilde, når man hører en historie fra en part. Og det bør man jo ALTID, skal vi huske - alle mediehistorier kommer fra nogen, der har en interesse i at fortælle dem, intet kommer af ingenting, sagde Storm P engang, (kun lommeuld).
Det er bare ikke min erfaring, at det er helt så almindeligt, at journalister ringer til 'de onde' for at høre, hvad de mener, når de har fået en historie fra 'de gode'. I hvert fald ikke før, der er gået et par dage, og vi alle sammen har været godt oppe i det røde felt over 'ondskaben'.
Når det er sagt, er jeg altså også nødt til at banke en ordentlig pæl igennem den for tiden hyppigt fremsatte påstand, at kommunikationsbranchen kun består af samvittighedsløse løgnere, der er ansat af virksomheder og organisationer, der beder dem om at gøre netop det.
Jeg er aldrig i mine 21 år som kommunikationsprofessionel blevet bedt om at lyve, manipulere eller forholde medier oplysninger. Jeg kunne heller ikke drømme om at gøre det, hvis nogen skulle være så tåbelig at spørge mig.
Jeg ved derimod godt, at der gennem en hel del år har været nogle få uvederhæftige aktører i branchen, der har yndet at fremstille sig selv som nogle fandens karle, der på Machiavellisk vis manipulerer rundt med pressen.
Disse er at finde i en meget begrænset lille gruppe af højtråbende Mad Men-typer i København, som også tjener penge på at bilde sagesløse virksomheder og organisationer ind, at de skal have 50.000 i kroner i timen for at 'skaffe adgang' til vigtige mennesker og den slags bavl.
Alle i branchen ved, hvem de er, og jeg har personligt gennem de sidste syv år fået en hel del gode kunder, der først havde været en tur gennem den (kostbare) varmluftscentrifuge.
Den gode nyhed er, at de er få - og at folk kun handler med dem eller ansætter dem en enkelt gang.
Den dårlige er, at de overhovedet findes, at vi som branche slet ikke er gode nok til at tale højt om det - og at det sidste fjols, der er til fals for ordgejl og smarte slides uden indhold, ikke er født endnu. Så der skal nok komme flere Falck-historier. Desværre.
Jeg kan bare næsten ikke bære, at vi nu igen skal trækkes med myten om, at kommunikationsbranchen hovedsageligt består af manipulerende, løgnagtige revolvertyper, hvis eneste formål i livet er at svindle de ædle, sandhedssøgende journalister. Verden ER altså mere nuanceret end som så. Også i spin-branchen.
