KLUMME: Hvad er egentlig prisen for masseindvandringen? 

Forskellige tal er i omløb. Men noget kan ikke gøres op i penge, og det er tabt tryghed, tillid og, i sidste ende, tabt hjem. Det ændrer dog ikke ved, at der er en række måder, man relativt nemt kan tydeliggøre omkostningerne ved politikernes revolutionære indvandringseksperiment på.

Den måske mest akutte og håndgribelige effekt er i form af vold mod os. Vold af en type, vores bedsteforældre ikke kendte, breder sig. Gader og byer, der engang var trygge, fordi de var kulturelt og etnisk homogene, er i dag det modsatte. Præget af den ’mangfoldighed’, der i dagligdagen også viser sig som tiltagende spændinger og konflikter.

B.T. har ad flere omgange dækket volden mod danskerne, og fordi der nærmest dagligt er nye eksempler, kan vi her nøjes med et par nylige sager. 

Der var volden ved de såkaldte puttefester for gymnasieelever, som ganske vist blev begået af indvandrere og efterkommere, men hvor manipulerende stemmer som Øzlem Cekic alligevel forsøgte at få det til at handle om den danske alkoholkultur.

Cekic fik dermed givet det Danmark, hun hævder at elske, skylden – hvilket burde have fået langt, langt mere opmærksomhed fra dem, der ellers holder mikrofonen for og støtter den åbenlyst splittende 'brobygger'.

Der var også dødsvolden på Islands Brygge, hvor en ekstremt voldelig afrikansk mand, som politikerne havde givet statsborgerskab, og retssystemet havde sluppet løs blandt danskerne trods en farlig historik, slog en ung svensk familiefar ihjel.

Så er der den uhyggelige sag fra Campus Køge, hvor en 17-årig dansk dreng er truet på livet af knivbærende, hætteklædte medlemmer af parallelsamfundet. Op mod 20 ’personer’ ventede på ham udenfor skolen, hvorfor han selvfølgelig holder sig langt væk. 

Altid samme mønster: en større gruppe indvandrere eller efterkommere mod én dansk dreng. Dette er et eksempel på noget, der ikke optræder i nogen statistik, men alligevel foregår hver dag rundt omkring i landet og som har stor betydning for manges hverdag, tryghed og sikkerhed.

Og der er så ubærligt mange flere eksempler. Men eksempler er anekdotiske. Hvad med det store billede? 

Desværre for danskerne er det langt fra altid, vi får oplyst, hvad etniciteten er på henholdsvis offer og gerningsmænd, hvilket gør det nemmere for indvandringsfortalerne at skjule konsekvenserne af deres politik. Det skal vi have ændret.

Jeg foreslår helt konkret et register over indvandringsrelaterede konflikter, hvor alle tilfælde af vold, intimidering, overgreb, mord og terror fremgår – med etnicitet på gerningsmænd og ofre hver gang. Altså helt basal oplysning, helt grundlæggende kendsgerninger om den virkelighed, man har sørget for til danskerne. Det burde der ikke være noget kontroversielt i.

Det er ret enkelt: En hjemmeside, hvor danskerne kan læse en beskrivelse af begivenheden. Beretninger med dato om vold og intimidering og profiler på de implicerede. Det er jo ikke kun de tilfælde, hvor der er fældet dom, der er problematiske. Og jeg tør slet ikke tænke på mørketallet.

Lad os få et register over vold, så alle kan se, hvilken pris, mangfoldigheden har. Det er ikke alle danskere, der i skrivende stund har betalt en pris i form af vold – men alle betaler allerede noget i form af øget utryghed og tabt sammenhængskraft.

Uanset om man selv er blevet ramt, eller det ’kun’ er nogen, man kender, så er det udtryk for kærlighed til sine landsmænd at gå op i, hvordan den førte politik påvirker vores fællesskab.

Prisen for, at magthaverne har større loyalitet over for internationale konventioner end deres eget folk, kan aflæses i sådan et register. Den kan aflæses i vold mod os. Derfor skal vi have det.