Opdateret: Denne artikel er opdateret med en udtalelse fra juraprofessor Jørn Vestergaard.

Èt spørgsmål trænger sig i stigende grad på i sagen om den 31-årige mand, der er sigtet for et knytnæveslag mod en 32-årig svensker, der søndag mistede livet.

For med flere voldtægter og et drabsforsøg på samvittigheden undrer flere sig over, hvorfor den 31-årige med afrikansk baggrund ikke er blevet udvist fra Danmark?

I et opslag på de sociale medier kobler statsminister Mette Frederiksen (S) selv sagen sammen med udlændingepolitik.

»Jeg tror også, at mange deler en dyb vrede over et typisk mønster. At der generelt er alt for meget kriminalitet, der bliver begået af folk, der er kommet til Danmark udefra.«

Nu kan B.T. kaste lys over sagen. 

Den pågældende er nemlig dansk statsborger. Det oplyser Københavns Politi tirsdag.

En 32-årig svensker er død af sine kvæstelser efter at være blevet overfaldet tirsdag i sidste uge på Islands Brygge. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

»Københavns Politi kan oplyse, at den sigtede har dansk statsborgerskab. Om den pågældende person evt. har dobbelt statsborgerskab, kan Københavns Politi ikke udtale sig om, da den oplysning ikke fremgår af politiets registre,« skriver politiet til B.T. 

Denne oplysning kan være med til at belyse, hvorfor den 31-årige ikke tidligere er blevet udvist trods sine domme.

Ifølge dansk lovgivning skal en person nemlig begå kriminalitet, der er til »alvorlig skade for Danmarks vitale interesser,« før man kan få frataget sit statsborgerskab og dermed blive udvist, forklarer Jørn Vestergaard, professor emeritus på Københavns Universitet.

»Alene det, at der er tale om alvorlig kriminalitet, kan ikke i sig selv begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser,« siger han.

Der skal eksempelvis være tale om menneskesmugling, angreb på energisektoren eller bombesprængninger, som har til hensigt at fremme oprør.

I 2022 blev lovgivningen på området dog udvidet til også at omfatte folk, påpeger Vestergaard, der dømmes for en strafbar handling, som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

»Der stilles ikke bestemte krav til, hvilken strafbare handling, der er tale om. Men alene det, at der er tale om alvorlig kriminalitet, kan ikke i sig selv begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.«

Juraprofessoren fortæller endvidere, at selvom den verserende sag er meget alvorlig og den formodede gerningsmand er tidligere dømt for alvorlig kriminalitet, tvivler han på, at det er muligt at fradømme indfødsret.

Det var i forbindelse med et VM-storskærmsarrangement på Islands Brygge i sidste uge, at den 32-årige svensker blev overfaldet. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Tidligere på året foreslog Venstre netop at stramme disse regler, da: 

»Grov vold og voldtægt defineres eksempelvis ikke som til 'alvorlig skade for Danmarks vitale interesser',« som det lyder i partiets pressemeddelelse.

Derudover er det en betingelse for frakendelse af indfødsret, at den sigtede har dobbelt statsborgerskab eller har ret til statsborgerskab i et andet land.

Man kan altså ikke få frataget sit danske statsborgerskab, hvis man så bliver statsløs.

B.T. er ikke bekendt med, hvordan den 31-årige har erhvervet sig dansk statsborgerskab.

Dette er som udgangspunkt dog uden betydning for, om man kan få det frataget. 

Ifølge en dombog, som B.T. er i besiddelse af, kom den 31-årige mand ifølge ham selv til Danmark fra et afrikansk land, da han var fire måneder gammel.

Aktuelt er han også før knytnæveoverfaldet på den svenske betjent på Islands Brygge tiltalt i en sag om vold begået i et fængsel.

B.T. har også kunnet afsløre, at den 31-årige i 2016 blev »fundet personlighedsmæssigt forstyrret med dyssociale træk«, da han fik syv års fængsel for drabsforsøg.

Læs mere om den sag HER.