Den tidligere topsocialdemokrat Henrik Sass Larsen undsiger nu sin egen tidligere tætte allierede – nemlig statsminister Mette Frederiksen og hendes udspil til tidligere pension.

»Hvis man synes, at tilbagetrækning er væsentlig, er man nødt til at stemme på Socialdemokratiet,« sagde Henrik Sass Larsen under en tale 1. maj sidste år, men nu har piben fået en anden og mere dyster lyd.

Dengang var partiets tidligere topstrateg stadig gruppeformand. Nu har Socialdemokratiets udspil til en tidligere pension set dagens lys, og Henrik Sass Larsen, som nu er kapitalfondsdirektør, er bekymret.

»Det er vist svært at støve nogen op, som mener, at øgede afgifter oven på coronakrisen er nogen særlig god idé. Det bidrager snarere til mismod og skuffelse over sådan en morgengave midt i en hverdag, der i forvejen byder på drakoniske dispositioner med nedlæg af virksomheder og benhårde tab til følge,« skriver Henrik Sass Larsen i sin klumme på Altinget.

Regeringen vil nemlig lade bankerne betale en stor del af gildet, når der skal findes omkring tre milliarder kroner om året, så de, der har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når de fylder 61 år, kan gå tidligere på pension.

Henrik Sass Larsen foreslår i stedet, at man i stedet kigger på indkomstskatten, når der skal forhandles om udspillet.

Regeringen vil derimod opkræve halvanden milliard kroner ekstra hos banker og realkreditselskaber hvert eneste år fra 2023 i form af en særlig selskabsskat for den finansielle sektor.

'Det skal ses i lyset af, at den finansielle sektor fik store hjælpepakker betalt af de danske skatteydere under finanskrisen. Og at bankerne i 2019 havde et overskud på 25 milliarder kroner,' lyder begrundelsen blandt andet i udspillet.

Henrik Sass Larsen har ellers før langet hårdt ud efter den finansielle sektor i forbindelse med finanskrisen. I 2012, da han var erhvervs- og vækstminister, kaldte han eksempelvis den bankpakke, der blev lavet i 2009, for 'danmarkshistorien største tyveri'.

Han er i dag chef for DVCA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser dog fuldstændigt, at de halvanden milliard skal betales af skatteborgerne, da han bliver foreholdt kritikken fra sin tidligere partikollega, Henrik Sass Larsen.

Peter Hummelgaard, din gamle partikollega er ude at sige, at man i stedet burde kigge på indkomstskatten. Hvorfor er det bankerne?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Foto: Philip Davali
Vis mere

»Fordi det er retfærdigt. Her er en sektor, der har haft historisk store overskud gennem de senere år. De har brugt det til at betale historisk store udbytter til deres aktionærer og i historisk omfang til at tilbagekøbe deres egne aktier.«

»Her er der en sektor, som har råd til det. Og så er det en sektor, der har bidraget til, at netop denne gruppe af lønmodtagere har mistet rettigheder oven på finanskrisen, som skulle betale for, at vi reddede bagenden på lige præcis denne sektor.«

Kommer de alligevel ikke til at betale, når bankerne så laver ekstra gebyrer for at finansiere den ekstra skat, de skal betale?

»Jeg tror og håber ikke for bankernes skyld, at de sender dette beskedne og rimelige samfundsbidrag videre til deres kunder. Med det, den sektor har udsat befolkningen for – i form af finanskrise og hvidvaskningsskandaler og hjælp til kunder med at sende penge i skattely – vil det være moralsk anfægteligt.«

»Beslutter de sig alligevel for det, skal man som kunde overveje, om man er i den rigtige bank. Og hvis alle bankerne gør det på samme tid, har vi et konkurrenceproblem, som vi så må kigge på med stor alvor.«