Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det var hans første forslag, efter han tiltrådte som nyt folketingsmedlem sidste år. En forfærdelig personlig tragedie lå bag det forhadte forslag.

Og selv om det kom fra en oppositionspolitiker, strøg det lige igennem.

Derfor kan du nu enten takke eller hade eks-rygeren Per Larsen fra Konservative for, at prisen for en pakke cigaretter stiger til mindst 60 kroner i 2022.

Han fortalte i B.T. Live på Facebook, at en tragisk historie blandt andet var drivkraften bag.

»Min popularitet er nok ikke steget hos alle rygere, og vores ungdomsorganisation mener også, at vi går på kompromis med den personlige frihed. Sådan er det.«

»Men jeg er nødt til at sige, at vi har et sundhedsvæsen, der er presset, og alt forskning viser, at man forkorter sit liv og pådrager sig sygdomme, der forringer ens livskvalitet,« sagde Per Larsen, der selv stoppede med at ryge i 2008, da det gik op for ham, at hans løbekammerater meget bedre kunne få luft.

Det var dog et venskab, der i høj grad påvirkede Per Larsen.

»Jeg havde selv en veninde, som røg og endte med iltapparat. Hun kunne ikke få luft nok og endte med at være pacificeret de sidste år af sit liv, fordi hun hele tiden var afhængig af at få tilført ilt. Hun fik et forfærdeligt liv til sidst med KOL og lungekræft. Det ønsker man ikke for nogen,« fortalte han om veninden, der til sidst måtte give op.

Målet for Per Larsen har især været at forhindre unge i at begynde på rygningen, der derfor er rasende over, at man stadig kan finde cigaretter til gamle priser rundt om i butikkerne, selv om prisstigningen trådte i kraft 1. april.

Forklaringen er blandt andet, at butikkerne har opbygget store lagre af cigaretter med den gamle mærkning. Ifølge DR blev der de første tre måneder af 2020 nemlig sat gammel pris på 379 millioner flere cigaretter end i samme periode året før.

»Det irriterer mig grænseløst,« sagde Per Larsen, der vil have sat en deadline 1. september, hvorefter det skal være ulovligt at sælge til de gamle priser.

Efter 20 år med et faldende antal af rygere i Danmark er tallet igen begyndt at stige. Hvis man både medregner hverdagsrygere og lejlighedsrygere, ryger knap hver fjerde dansker, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Andre læser også