Jeg starter lige klummen her med et par ganske simple spørgsmål.

Kan du nævne tre par, som du kender på et personligt plan, der har et drømmeforhold? Et forhold, som du selv virkelig godt kunne tænke dig? Og hvor mange sunde forhold har du været vidne til i dit liv?

Forhold, som formår at balancere og integrere passion, forbindelse, intimitet, respekt, beundring, frihed til at udtrykke sig og ligeværdighed. Nej, vel? Man kender ikke så mange. Højst et eller to par!

For parforholdet er, for de fleste, et af de mest udfordrende forhold i vores liv. Og hvorfor er det så svært at finde ’den eneste ene’?

Når vi leder efter ’den eneste ene’, må vi stoppe op og spørge os selv, hvor vores opfattelse af forhold stammer fra. Mange af os kommer fra brudte familier, skilsmisser, misbrug og følelsesmæssigt snørklede hjem, hvor der ikke nødvendigvis blev demonstreret en ærlig og kærlig måde at kommunikere og være sammen på.

Vores forestillinger om kærlighed og forhold - og hvad vi skal lede efter - bliver ubevidst formet i barndommen ved at observere vores forældre og verden omkring os.

Det er sjældent, at vi tidligt i vores liv oplever en moden kommunikation, hvor alles følelser og holdninger bliver hørt og anerkendt. Det mest normale er, at vi som små var omgivet af forvirrende signaler, hvor de voksne i vores liv ikke formåede at sætte grænser og anvendte negativitet, bebrejdninger, skyld, skam eller vrede, når de skulle udtrykke sig selv.

Derfor har de fleste af os som børn lært, hvordan vi overlever i et forhold – ikke hvordan vi trives.

At overleve fremfor at trives i et forhold betyder, at vi som børn har tilpasset os det miljø, vi voksede op i. At vi optog vaner og måder at være på, som hjalp os i vores familiesystem. For selvom hver familie er forskellig, og vi alle har hver vores historie, findes der nogle meget generelle ’usagte regler’, som de fleste familier kender til;

  • At holde på hemmeligheder eller at tilbageholde sandheden for ikke at lave ’ballade’ eller såre nogens følelser.
  • At lyve for at forhindre vrede eller voldelig adfærd fra et dominerende familiemedlem.
  • At gemme vores følelser og være ’stærke’, fordi ’det er det, vi gør i denne familie’.
  • At nedgøre følelser, fordi de ikke er logiske eller betyder, at du er for sensitiv.
  • At holde fast i roller så som mobberen, offeret, bebrejderen eller unvigeren for at opretholde det ubevidste mønster.

Familiemønstre bliver formet tidligt i livet og bliver viderebragt med ind i vores voksne liv, og derfor bliver vi ubevidst tiltrukket af mennesker, som spejler meget af denne adfærd og måde at være på.

Så selvom det virker lidt tåbeligt, at vi vil være i et forhold med en, som afspejler vores families mindre heldige sider, er det smukke dog, at vi forsøger at genskrive vores historie på en ny måde.

Hvis vi kan tiltrække et mønster fra fortiden, ’fikse’ det og gøre det anderledes, så kan vi måske endelig føle os hele, fuldendte, elskelige og lykkelige. Tror vi.

Desværre sker der jo bare det, at vi alle bumper ind i hinanden med vores ubevidste behov for at genskrive vores historier, hvilket skaber kaos og frustrationer i forhold.

Så måske vi bliver nødt til at ændre vores søgen. Eller i hvert fald rækkefølgen. For vi må først blive ’den eneste ene’ for at kunne finde ’den eneste ene’.

Vi må lære at forstå vores egen ubevidste programmering og genlære en sundere og mere moden tilgang til forhold. Et forhold, hvor vi ikke søger anerkendelse og bekræftelse af vores værd gennem en anden person.

Men et forhold, hvor begge parter har frihed til at udtrykke sig selv, deres drømme, behov, tanker og følelser uden fordømmelse og skam.

Et miljø, som er kærligt, trygt, åbent og ærligt.

For når vi er tunet ind på vores egen indre visdom, kan vi mærke, hvad der føles sundt eller ej. Således får vi mulighed for at vælge forhold, som udspringer af selvkærlighed og ikke fra vores sår og gamle mønstre.