Så er den gal igen. Forbrugerombudsmanden måtte sidste måned advare forbrugerne mod en abonnementsfælde på internettet.

I en mail blev Jensen's Bøfhus misbrugt til at lokke forbrugere i en betalingsfælde.

Maddingen var et tilbud om en frokostbøf til to personer for en 10’er. Klikkede man på linket i mailen og gav sine kortoplysninger, kunne bagmændene gå i gang med at hæve næsten 600 kroner om måneden på forbrugerens konto.

Fælden gik ud på at få forbrugerne til at takke ja til, hvad de troede var et godt tilbud, mens de reelt overså ’det med småt’, som betød, at de betalte for at deltage i en konkurrence om at vinde en frokostbøf og bandt sig til et abonnement.

Bøfhuset havde intet med sagen at gøre. Det var fup.

Forbrugerombudsmanden advarede så sent som for nogle måneder siden om, at mange forbrugere bliver snydt til at indtaste deres kortoplysninger og på den måde bundet op på et dyrt abonnement, som de har svært ved at ryste af sig. Advarslerne mod disse pengefælder kan desværre ikke gentages for tit.

Abonnementsfælder er blevet virkelig big business. I takt med at vi handler mere og mere på nettet, er vi blevet vant til, at de gode tilbud lander i indbakken. Men det kan være svært at skelne det gode tilbud fra fup og svindel.

Hvis du har klikket på et link og endt op med at uønsket abonnement, er du ikke alene.

De svenske forbrugermyndigheder har eksempelvis vurderet, at 3,5 millioner forbrugere i Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien og Østrig samlet set er blevet bundet i et uønsket abonnement de seneste tre år.

Undersøgelsen viste også, at hver forbruger, der endte med et uønsket abonnement, i gennemsnit kom af med 855 kroner. Abonnementsfælderne koster altså forbrugerne 1 mia.kr om året alene i de seks lande.

En ting er abonnementsfælder, og noget andet er abonnementer. Mange danskere tegner abonnementer hver eneste dag.

En ny måling viser, at halvdelen af alle voksne danskere har opsagt mindst et abonnement i løbet af det seneste år. Heldigvis havde de fleste oplevet, at det var nemt at sige op.

Dog måtte hele 13 procent, altså 600.000, indrømme, at de brugte noget længere tid på at sige op, end de i sin tid brugte på at indgå aftalen. Så var der fire procent eller 185.000 for hvem, det var så besværligt at vride sig ud af aftalen, at vi var tæt på at give op.

Og endelig var der de 46.000, som bare gav op, og stadig har det uønskede abonnement, der sidder og suger købekraft ud af privatøkonomien måned efter måned.

Det er faktisk ikke i orden, at det skal være en udmattelseskrig at komme ud af en abonnementsaftale. Det er heller ikke i orden, at man falder for et godt tilbud, som viser sig at fup.

Derfor giver Forbrugermyndighedernes gode råd mening, hver eneste gang man føler sig fristet til at ’falde’ for et godt tilbud eller vil tegne et abonnement.

Er tilbuddet ægte eller falsk?

Inden du skriver dit navn og adresse, så tjek lige, om du bliver bundet til et køb (en betaling) eller et abonnement (løbende betaling til du siger op).

Læs betingelser og vilkår igennem og vær særlig forsigtig, når der er krav om, at du skal give dine kortoplysninger.