Advarer om farlig adfærd på nettet: Gør du det også?

Halvdelen af alle danskere sjusker med sikkerheden på nettet.

En ny måling viser, at vi tager alt for let på sikkerheden, når vi bruger passwords.

Vi deler dem også gerne med familie og venner. Vi mangler digital dannelse. Desværre er de unge under 26 år mest til fare for sig selv. De er topscorere i usikker it-adfærd, selvom vi kalder dem digitale indfødte.

Oktober er måneden, hvor EU’s agentur for informationssikkerhed, ENISA, sætter fokus på cybersikkerhed med initiativet Cybersecurity Month. Og der er god grund til at åbne både øjne og ører.

Selvom genbrug er moderne, duer det ikke, når det handler om passwords. Hele 57 pct. af danskerne genbruger ofte deres password. Samme password åbner hele vejen til mailkontoen, de sociale medier og konti i banken.

Men den går ikke. Et password er en digital lås. Bruger vi samme lås til flere konti og tjenester, gør vi livet nemt for svindlere. Vi løber en stor risiko ved at genbruge vores passwords. Så skal der kun knækkes ét password, før andre har adgang til alle vores personlige data og penge. Som om det ikke var nok, skifter vi sjældent passwords, og hver tredje deler dem med kæresten eller familie og venner.

De yngre under 40 år er de værste. Op mod halvdelen af dem deler deres personlige passwords med andre.

Målingen afslører, at alt for mange ikke drager konsekvensen, når medierne uge efter uge flyder over med historier om, hvad datatyveri koster for individer og virksomheder. Vi er til fare for os selv, når vi sjusker med password og tilsidesætter enkle sikkerhedsregler. Vi giver de dårlige vaner videre til børnene. Det er på tide, at vi strammer op.

Det er heldigvis slet ikke så svært at blive en klogere it-bruger i hverdagen. Center for Cybersikkerhed er den danske sikkerhedsmyndighed på området. Når man læser deres vejledning eller taler med dem, står det klart, at de anbefaler et separat kodeord til hver konto eller tjeneste, man har.

Vi skal bliver bedre til at lave laaange passwords, der helst skal være en hel del længere end de ’mindst’ otte karakterer, som ofte er standard. De anbefaler mellem 12-14 tegn.

Vi skal også blande store og små bogstaver med tal og huske at krydre med specialtegn som plus, minus, parentes osv. Og så skal vi ikke sætte det store bogstav i begyndelsen og et tal i enden. Vi skal blande elementerne så godt og grundigt, at vores password ligner ren volapyk, og dermed er svært at knække for andre.

Vi skal også huske, at det password, som vi f.eks. bruger til NemId og dermed til netbanken, vores sundhedsdata m.m., er den vigtigste digitale nøgle til vores dybt personlige data, som vi overhovedet har. Det password skal laves med ekstra omhu og ikke deles med andre. Tommelfingerreglen er, at jo vigtigere et password er, jo mere sikkert skal det være.

Skift også altid standard-passwords, når du får nyt it-udstyr. It-udstyr og software leveres ofte fra leverandøren med standard-passwords. Det ved hackerne godt, og standard-passwords skal derfor ændres hurtigst muligt, og altid inden udstyr og software sættes i drift.

Py ha, men vi er ikke helt færdige endnu.  Målingen viser, at hver femte dansker har klikket på et potentiel farligt link, som de har fået i en uopfordret mail eller SMS. Desværre klikker de helt unge endnu oftere end resten af befolkningen. Tillid er godt, men kontrol er bedre, når vi er på nettet.

Vi skal huske at tænke, før vi klikker, så vi kan stoppe forsøg på datatyveri via phishing og smishing, og beholde de private følsomme data for os selv.

Det er da ikke så svært vel?

Fakta:
Generation Z er født i 1995 og senere. De kaldes også digitalt indfødte. De er vokset op i en tid, hvor internet er en naturlig del af livet.