Hvordan har du det med deleøkonomi?

Halvdelen af danskerne mener, at det er helt irrelevant for dem, mens 30 procent mener, at det ærlig talt ikke kunne falde dem ind at bruge deleøkonomien.

Kun 15 procent af alle voksne brugte mulighederne inden for dele- og platformsøkonomien i løbet af det sidste halve år. Det viser en ny måling som YouGov har udført.

Da jeg målte på deleøkonomien første gang i 2014, var det for at se, om det fyldte lige så meget hos forbrugerne, som det fyldte hos medierne. Det gjorde det så langt fra. Dengang havde bare tre procent deltaget. Deleøkonomien vokser altså, men det går langsomt.

I mellem tiden har myndigheder og politikere brugt meget tid på at drøfte dele- og platformsøkonomiens problemer. Der blev endda landet en skatteaftale i maj, som skal løse udfordringerne med rigtig skattebetaling.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at det er den substral, der får deleøkonomien til at blomstre. Skatteaftalen vil kun få fire procent til at være mere aktive inden for deleøkonomien fremadrettet, mens lige så mange til gengæld vil drosle ned.

Dele- og platformsøkonomien er ingen folkesag – endnu – og den appellerer faktisk mest til de yngre storbyboere under 40 år med bedre indkomster. Ja, det lidt af et paradoks, eller er det?

For deleøkonomi handler i høj grad om penge. Pengene driver deleøkonomien, og den vigtigste grund til at deltage er stadig økonomisk - for så der er råd til andet forbrug.

Det billede tegner sig tydeligt, når man spørger: Hvorfor?

Miljøet spiller kun en birolle i deleøkonomien, men det lyder så pænt. Pengene og de måske manglende skattekroner er sikkert også årsagen til politikernes store interesse for en ny økonomi, som ikke fylder ret meget i det samlede forbrug.

Det er jo næppe pga. af arbejdspladserne, at politikerne viser interesse, for dem er der ikke så mange af. Deleøkonomiske virksomheder lukker på stribe.

Da Erhvervsstyrelsen kortlagde deleøkonomiske virksomheder i Danmark i januar 2017, var der lige over 140 virksomheder på listen. Tjekker man i dag, mindre end to år efter, er kun omkring halvdelen endnu virksomme og relevante for danske forbrugere, selvom det er en broget flok af meget blandet kvalitet. Nogle få slår an, mens de fleste ikke får tag i forbrugerne.

Tilbage er de store som f.eks. Airbnb og andre, som de få brugere ikke bruger i hverdagen, men deriomod nogle få gange om året. Skal vi for alvor tage deleøkonomien til os, skal vi bruge løsningerne i hverdagen og ikke bare et par gange om året. Men også her kniber det.

Delebiler kunne da være alle tiders – også for mig selv, når min bil står og keder sig hele ugen i carporten, mens jeg tager metroen. Hvorfor er der ikke mange flere, også blandt de ældre, der bor i de store byer og har et begrænset kørselsbehov, som skifter egen bil, udgifter og værkstedbesøg ud med et medlemskab hos delebilsvirksomheden Letsgo eller opretter sig som bybils-bruger hos Green Mobility eller DriveNow?

Det er meget billigere og kan nemt konkurrere med de 3.000 – 5.000 kr., det koster alt i alt at være en lykkelig bilejer med foden på egen speeder.

Hovsa, stillet over for det valg siger de fleste, mig selv inkluderet, at penge lige pludselig ikke er alt, og at det nu engang er ret behageligt, at man til hver en tid kan gribe bilnøglen og køre uden først at undersøge, hvor man kan finde en ledig bil, når man skal ud og køre.

Det viser i en nøddeskal, at deleøkonomiens største udfordring – det frie forbrugsvalg - ikke kan løses af politikerne. Det ligger heldigvis i vores hænder.