Er det mig eller røvhullerne i det offentlige, som har fis i nathuen?

Jeg er i arbejdsprøvning i en købmandsbutik, hvor jeg forsøger at møde tre gange ugentligt a tre timer. Nogle dage må jeg dog forlade arbejdspladsen i utide pga. for mange smerter.

Nu har jeg fået brev fra jobcenter om, at hvis jeg skal udredes til fleksjob, så skal jeg forsøge at udvikle arbejdsevnen med 15 minutter pr uge - altså ca. fem minutter per mødedag.

Men hvordan øger man arbejdstiden med fem minutter per dag, når der ikke er en fast arbejdstid, og når man I forvejen går hjem når man ikke kan mere?

Rehabiliteringsteamet vurderer at når jeg er bevilget hjælpemidler som el-scooter, rollator, håndgribetang og hvilestol, så vil jeg kunne udvikle arbejdsevnen. Jeg har først modtaget hvilestolen og gribetangen  i sidste uge  - arbejdsprøvningen startede i april måned.

Der skal altså forsøges med 15 minutter mere om ugen - fem minutter per mødedag.

Jeg møder mandag , onsdag og fredag i tidsrummet kl. 14-17 eller kl. 16-19. Variation i tidsrummet for at tilfredsstille rehabiliteringsteamets horrible krav om variation.

Kim Madsen, formand for foreningen Jobcentrets Ofre.
Kim Madsen, formand for foreningen Jobcentrets Ofre. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

Nogle dage møder jeg kun i f.eks en time og 53 minutter og går hjem, fordi jeg ikke kan mere. Hvordan skal jeg kunne øge arbejdstiden, hvis jeg ikke kan mere?

Jeg kan umuligt møde før på dagen pga. mit smerteniveau - jeg skal først ha' gang i kroppen, inden jeg kan være fysisk aktiv.

El-scooter har hjulpet mig i dagligdagen til og fra arbejdsplads, ved indkøb samt besøg hos min mor, som er meget syg. Jeg har dog også selv betalt de 19.000 kr ud prisen på 30.000 kr.

Hvad ville du sige til, at du skulle bruge dit private køretøj f.eks din bil til udredning af arbejdsevne?

Jeg har fået det en smule bedre denne sommer, men det skyldes ikke el-scooter eller hjælpemidler, det skyldes udelukkende den varme sommer. Jeg lider af udtalt slidgigt i det meste af bevægeapparatet, en sygdom hvor kulde forværrer symptomer og smerter. Derfor har 45 sommerdage gjort, at jeg i dette tidsrum har haft det en smule bedre.

Hvis smerter på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er værst tænkelige, så har mit smerteniveau ligget på 9 på de varme sommerdage ved fyraftenstid, hvor det uden for den varme periode har ligget på 10+.

Jeg vil ikke kunne køre på el-scooteren på længere strækninger i vinterhalvåret pga. smerter. Der bliver jeg nødt til at bruge handicaptransport - som jeg er bevilget - eller offentlige transportmidler.

Arbejdsevnen er forsøgt udviklet i hele mit sygdomsforløb siden 2012 - nu skriver vi 2018. Dette uden resultat - kun forværring af tilstanden - i min nu niende arbejdsprøvning.

Så jeg undrer mig godt nok over, hvorfor rehabiliteringsteamet og jobcenter nu tror, at der efter seks år vil ske en udvikling i min arbejdsevne, når det ikke er sket i de forgangne otte forsøg.

Og jeg undrer mig særligt over, at rehabiliteringsteamet og jobcenter ikke vil give mig mulighed for at blive ansat i fleksjob, når jeg selv gerne vil, og min arbejdsgiver også gerne vil. Hvorfor benyttes denne mulighed ikke hvis formålet er at få mig tilbage på arbejdsmarkedet?

Mit bud er selvfølgelig, at det er billigere at have mig på kontanthjælp, end det er at sende mig i fleksjob.

Røvhullerne i det offentlige pisser på mig, så hvis du, kære læser, har en mening om dette, så hører jeg den gerne.
Er det mig, som har fis i nathuen, eller kan jeg tillade mig at brokke løs?