Heldigvis får jeg brændt de fleste af mine frustrationer over bagmændene bag den inhumane beskæftigelseslovgivning af ved at blogge i BT og ved at demonstrere sammen med andre syge borgere mod bl.a. de sindssyge dokumentationskrav.

For hold kæft, jeg er træt og meget stresset af dette dokumentationshelvede. Jeg føler, at jeg har fået en tidsubestemt straf. En forbryder ved da trods alt, hvornår han bliver løsladt - det ved jeg ikke.

Jeg er for kort tid siden startet i sengepraktik nummer syv siden 2012, hvor jeg måtte opgive arbejdslivet på fuld tid pga. udtalt slidgigt i ryg og nakke. Nu søger jeg fleksjob, men dette kræver uanede mængder af dokumentation. Der er gået seks år med unødvendig og opslidende bevisførelse.

Jeg ønsker, at alle får indblik i dette dokumentationshelvede for syge borgere - prøv selv at bedøm her. Dette er nemlig den dokumentation, som jobcenter og rehabiliteringsteam forlanger:

Vågnede kl. 5.15 hvor jeg pga. smerteniveau er nødt til at lave øvelser i sengen for bare at komme ud af den.

Stod op kl. 6.00, tændte kaffemaskinen, gik på lokum, drak en kande kaffe og spiste to skiver rugbrød med mager ost, dette fordelt over ca. tre timer med indlagte stræk og andre øvelser for at få kroppen i gang til dagens arbejdsprøvning. Tjekkede mail og Facebook. Lavede nogle relevante opslag med klagevejledning til vores medlemmer i Facebookgruppen ’Jobcentrets ofre’. Smerteniveau 7 på en skala fra 1-10, hvor 10 er værst.

Kl. 9.00: I bad på mit en kvadratmeter store badeværelse, som gudskelov er indrettet med 408 vandrør, som jeg kan støtte mig til. Jeg kan også sidde og bade på toilettønden, som fylder det meste af den ene kvadratmeter.

Kl. 9.55: Afgang fra hjemmet.

Kl. 10.05: Ankomst til busstoppestedet.

Kl. 10.08: Med bus mod Høje Gladsaxe.

Kl. 10.33: Påstigning af anden bus i Gladsaxe.

Kl. 10.55: Ankomst med bussen i Herlev. For øvrigt var det en lortetur, hvor chaufføren kørte hurtigt frem og stoppede brat under hele turen. Min rollator skøjtede rundt på gulvet i bussen, og mine hænder var klamret til panikhåndtaget under hele turen.

Kl. 10.58: Ankomst til virksomheden i Herlev. Smerteniveau 8.

Kl. 10.53 - 11.15: Pause inden start - kroppen er allerede i højt stressniveau.

Jeg er meget stresspåvirket, fordi jobcenteret sender mig i tvangsarbejde i stedet for at acceptere de 140 siders dokumentation for min sygdom, som ligger i min journal i jobcenter. Denne dokumentation har for øvrigt kostet ca. 1.000 kroner per side, betalt af skatteyderne. Altså sådan ca. 150.000 kroner! Plus de tre millioner som jeg allerede har kostet samfundet - eller skatteyderne - for at gå hjemme og klappe kage i over seks år! Jeg koster samfundet ca. en halv millioner kroner årligt. Beløbet er fordelt på kontanthjælp, læger, specialister, mentorordninger samt øvrig drift af jobcenteret.

Kl. 11.16 - 11.55: Registrering af egenkontrol af fødevarer. Heraf fire gange ca. fem minutters siddende pause. Smerteniveau 9.

Pausen er forresten afholdt i speciel kontorstol leveret i sort nappa med armlæn, indkøbt af det offentlige. Pris kroner 1500,00 - plus leveringsomkostninger. Hvem betaler?

Kl. 12.05 - 13.00: Korrespondance med virksomhedens leverandører, både skriftlig og telefonisk, samt tre små ekspeditioner ved købmandsdisken. Indlagte pauser kl 12.15, 12.25 samt kl 12.40-12.45, hvor jeg hvilede i sengen på kontoret. Her kommer der samtidig kunder og leverandører ind, imens jeg ligger til offentligt skue på briksen. Smerteniveau 9.

Kl. 13.00 - 13.20: Drak kaffe og spiste mager mad sammen med lederen på kontoret. Her drøftede vi næste dags arbejdsopgaver, så jeg bare kan gå i gang med dagens dont, når jeg ankommer næste dag.

Kl. 13.35: Afgang med bussen mod hjemmet på Nørrebro i København.

Kl. 14.40: Hjemkomst.

Kl. 14.50: Smerteniveau 10

Kl. 14.55: Direkte i seng.

Kl. 16.00 - 16.30: Øvelser i sengen - blot for at komme ud af den igen. Smerteniveau 10.

Nå ja, mit hjem trænger også til at blive gjort rent - men jeg har ikke kræfterne. Det må vente, til arbejdsprøvningen er overstået i oktober 2018.

Jeg skal for øvrigt dokumentere, hvad jeg spiser pga. min overvægt. Ingen spørger til, om det er medicin eller manglende funktionsevne, som gør, at mine ribben er blevet usynlige. Jeg dømmes kun ud fra, om stolen strammer.

Arbejdsprøvning med administrative opgaver forlanges af rehabiliteringsteam, alene fordi at det SKAL dokumenteres, om jeg evt. ville kunne arbejde 10 minutter mere om ugen, hvis jeg har siddende arbejde i stedet for stående! Jeg er bange for at vokse fast i den stol. Har lyst til at bevæge mig i det omfang, jeg kan - men det må jeg ikke ift. lovgivningen, den omtaler kun arbejdsevne som det vigtigste. Den er god nok - læs det bare en gang til.

Denne smøre skal jeg skrive hver eneste dag jeg møder i arbejdsprøvning. Min mentor hos kommunens underleverandør Dekra, som tjener millioner af kroner på at dokumentere syge borgeres hverdagshelvede, samt arbejdsgiver skal attestere min dokumentation.

Dokumentationen bliver IKKE brugt til at evaluere, den skal blot være der - ellers får kommunen ikke op mod 70.000 kroner i tilskud fra staten hvert år - for at fastholde mig på kontanthjælp. De glade skatteydere betaler hele gildet - tak for jeres penge.

Er du syg i 22 uger, så ryger dine sygedagpenge, og du skal igennem dette kontrolhelvede. Tør du blive syg ?

Denne smøre skal jeg skrive hver eneste dag, jeg møder i arbejdsprøvning. Dokumentationen bliver IKKE brugt til at evaluere, den skal blot være der. Ellers får kommunen ikke op mod 70.000 kroner i tilskud fra staten hvert år - for at fastholde mig på kontanthjælp. De glade skatteydere betaler hele gildet - tak for jeres penge. Er du syg i 22 uger, så ryger dine sygedagpenge, og du skal igennem dette kontrolhelvede. Tør du blive syg?