»Min far er kineser, min mor er japaner, og jeg er lidt af hvert.«

Det var sådan noget, vi sagde, da vi var børn. Vi trak først øjnene skævt opad, så skævt nedad og så et øje i hver sin retning.

Den var vist ikke gået i dag. Dels fordi det ville blive klassificeret som racisme, og dels fordi vi i dag ikke er 'lidt af hvert'. Vi må tage stilling til snart sagt hvad som helst og beslutte os for enten den ene holdning eller den anden.

Det er ikke længere nok at være vegetar eller have en kødfri dag. Nu skal man være veganer. Det er ikke længere nok at kæmpe for kvinders rettigheder.

Alt, vi tidligere forbandt med mandighed, skal bekæmpes. Og i politik arbejder vi også med absolutter. Man er f.eks. enten for eller imod Trump. Er man for, må man være klar til at værge for sig, og er man imod, ja, så hader man ham og holder ikke igen med himmelvendte øjne over hans idioti.

Jeg efterlyser simpelthen det der 'lidt af hvert'. De holdninger, der hverken er sorte eller hvide, men måske snarere zebrastribede. Mennesker, der gider gøre sig den umage at nuancere tingene.

Der er noget underligt ved at leve i en tid, hvor en skuespiller som Kevin Spacey på sekunder får frataget al hæder og ære, fordi han for 20 år siden lagde an på en 16-årig fyr.

Altså ikke at han misbrugte et barn seksuelt … kan vi blive enige om det? (lige der er sagen om Michael Jackson lidt mere tricky).

Men Spacey udraderes med et tryk på delete-knappen sammen med R. Kelly, der helt åbenlyst har forgrebet sig på mindreårige. Og med Bill Cosby, der nu er dømt for at have bedøvet kvinder og voldtaget dem.

Hvis alle skal være rene mennesker, så må vi også udelukke kunstnere, der har kørt spirituskørsel eller taget coke, mener de, der opponerer mod hysteriet.

Men, men, men … i juridisk forstand, og vel også moralsk, er der da forskel på at lægge an på en 16-årig og at misbruge en mindreårig og så på at køre spritkørsel. Eller hvad? Synes vi virkelig, de ting kan sidestilles?

Spaceys glorværdige karriere ligger under alle omstændigheder i ruiner. Vi kan ikke have et løsgående missil udi seksuelle overgreb gående omkring på de kulturelle flader.

I en #MeToo-tid kan det være svært at mene, at hans gerning er mindre slem end en reel voldtægt. Et overgreb er et overgreb. Punktum.

Samtidig sendes der på dansk tv en serie, der hedder 'Ex on the Beach'. Et danskproduceret program, hvor unge mennesker uden blusel boller på kryds og tværs. Ja, for man kan sgu'tte kalde det at elske. Det er rå sex lige op i skærmen. Dybest set er det pornofilm – vi kalder det bare noget andet.

På den ene side Kevin Spacey udskreget til sexmonster og på den anden side unge mennesker, der udstiller sig selv og lader sig indskrænke til sexobjekter. Jeg fatter ingen af delene, men det har ved Gud konsekvenser for den yngre generation.

Piger i 15-års alderen har et helt forskruet syn på, hvad kvinder bør finde sig i. De styrter ud på barrikaderne for noget, som jeg personligt synes, er latterligheder (sagen om kønsneutral skiltning henhører under disse).

Og samtidig fortæller 15-årige drenge, at de nærmest bliver bange for pigerne i soveværelset, hvor de stønner, skriger og bruger termer, der på ingen måde handler om lyst og nærvær, men bare er floskler hentet fra pornoverdenen.

Det er virkelig ikke nemt at være ung i dag. Men det er heller ikke nemt at være ud af en generation – min generation - hvor man talte lige ud af posen uden konstant at have fingeren på aftrækkeren.

Jeg synes, det er ødelæggende for vores debatkultur, at vi hele tiden skal tilhøre en fløj. Vi mistænkeliggør hinanden og bruger oceaner af ressourcer på at tillægge hinanden motiver og intentioner, som aldrig har været der. Vi polariserer hinanden og os selv, og det har ingen af os faktisk fortjent. Ligesom vi heller ikke har noget godt ud af det.

Stakkels os!