Det gik festligt for sig, da der blev demonstreret for mangfoldighed i weekendens Pride-parade.

Det kan være en udfordrende balancegang, når fest og fejring skal løbe af stablen, samtidig med at man husker de mere dystre aspekter. Arrangørerne af Priden har gjort en del ud af at formidle budskabet om, at vi skal huske de alvorlige sider af begivenheden.

Det er ikke kun for sjov, når der bliver demonstreret for rettigheder. Indlysende nok handler det om, at diskrimination af såkaldte seksuelle minoriteter foregår i omfattende grad i store dele af verden.

Det skal vi huske – men vi skal heller ikke glemme, at selv om decideret tortur og forfølgelse ikke er på dagsordenen herhjemme, så er diskrimination stadig udbredt nok til, at det kan give store udfordringer at være L, G, B, T eller Q eller på anden måde skille sig ud fra 'normen'.

I mit virke som psykolog har jeg set mange eksempler på de problematikker, der kan gemme sig bag ved facaden, når man f.eks. er homoseksuel. Det kan være rigtig vanskeligt at blive accepteret som den, man er, i forskellige relationer.

Man kan opleve afstandtagen blandt familie og venner, og man kan opleve, at spørgsmålet om seksualitet kommer til at fylde unaturligt meget. Det kan være svært for heteroseksuelle mennesker at sætte sig ind i, hvor udfordrende og belastende det kan være, at ens seksualitet bliver gjort til et fokuspunkt og et emne for diskussioner, nysgerrighed og debat.

Det er fantastisk at se en stor folkelig opbakning til Copenhagen Pride, og det er vigtigt med opmærksomhed på LGBT+, hvis det fører hen imod normalisering, mindre diskrimination og færre fordomme.

Men vi skal også huske, at det forpligter, når vi erklærer vores støtte. Du kan ikke støtte Priden med et regnbuefarvet tørklæde og samtidig grine ad 'hygge-homo-vittigheder'. Og det gælder også, selv om det virker som en uskyldig joke.

Det er ikke okay – for vi taler her om en gruppe mennesker, der i hverdagen oplever trusler og spot på grund af deres seksualitet. Så når du siger, at du støtter Pride-optoget, så husk at spørge dig selv, om du tør at tage aktivt afstand fra nedladende bemærkninger, når du møder dem i din hverdag?

Hvis du arbejder i en lille butik inde i byen og viser din støtte ved at lægge et regnbueflag i udstillingsvinduet – er du så også parat til at konfrontere din kammerat, som bruger ordet 'bøsserøv' som et skældsord? Tør du ødelægge familiehyggen, når bedstefar ytrer en tomhovedet nedladende homofobisk holdning? At give sin støtte til Pride-bevægelsen er en tom gestus, hvis ikke man kan sige aktivt fra i hverdagen.

Det samme gælder den lange række af sponsorer fra privatlivet. Smukt, at de støtter op – men hvis ikke det følges op af handling i hverdagen, er det jo ikke andet end reklamekampagner.

Det er selvfølgelig fint at støtte, men det er først, når man efterlever budskabet, at man gør en reel forskel. For mange menneskers vedkommende er det lettere sagt end gjort. Fordommene er mere indgroede, end vi er klar over, og det kræver ofte en aktiv indsats at komme dem til livs.

Hvordan vil du f.eks. forklare dit barn, hvad Copenhagen Pride er? 'Det er et optog, hvor alle de homoseksuelle og transkønnede gør opmærksom på deres rettigheder, og det er rigtig vigtigt, at vi ikke diskriminerer dem.' NEJ, forkert! Det handler om VORES rettigheder, og det skal netop ikke forklares som dem-og-os.

Et forsøg på en forklaring i den rette ånd kunne lyde: 'Det er et optog, hvor der bliver kæmpet for, at DU kan vokse op og få lov til at være lige præcis den, du er – og forelske dig i lige præcis hvem, du vil.'

Der er stadig et godt stykke vej. Folk bliver stadig hånet, stigmatiseret, overfaldet og stukket ned på grund af deres seksualitet. Så når du sætter regnbuefarver på din Facebook-profil eller køber et Pride-badge, så husk nu, at det forpligter – og det gør kun en forskel, hvis du er bevidst om og tør italesætte problematikkerne på alle de dage, hvor der ikke er regnbuefest – også selv om det måske ødelægger hyggen.

Læs meget mere om Neela Maria Sris' praksis HER.