Dansk økonomi har det godt. Arbejdsløsheden er lav, væksten er pæn, boligpriserne er generelt fortsat stigende, og der er ingen direkte tegn på en økonomisk nedtur.

Lars Christensen er chefredaktør for Euroinvestor. Læs meget mere om aktier HER.

Men der er sorte skyer i horisonten. Trumps handelskrig har ramt den globale handel hårdt, og der er udsigt til, at det bliver endnu værre. Samtidig har den amerikanske centralbank, Federal Reserves, renteforhøjelser over det seneste år bidraget til at tage toppen af både amerikansk og global vækst.

Faktisk er det så slemt, at der er en overhængende risiko for en egentlig recession i amerikansk økonomi over de kommende 12 måneder, og vækstopbremsningen er endnu mere markant for verdens næststørste økonomi, Kina.

Chefredaktør for Euroinvestor Lars Christensen.
Chefredaktør for Euroinvestor Lars Christensen.
Vis mere

Og det smitter kraftigt af på de lande, der er meget eksporttunge – f.eks. Danmarks nabolande Sverige og Tyskland. De to lande, der ellers kom sig hurtigt efter krisen, bliver nu ramt, og i både Sverige og Tyskland indikerer de seneste økonomiske nøgletal en ganske kraftig afkøling af væksten.

Dertil kommer, at Storbritannien med stor sandsynlighed vil blive hårdt ramt, hvis landet senere i år falder ud af EU uden en aftale.

Så nok har væksten det fortsat fornuftigt i Danmark, men når væksten på den måde bremser kraftigt op hos alle vores vigtigste handelspartnere, vil det uundgåeligt smitte negativt af på dansk økonomi.

Det bliver regeringen og især finansminister Nicolai Wammen (S) nødt til at forholde sig til.

I de sidste næsten tre årtier har der i Danmark været bred politisk enighed om at føre en ansvarlig finanspolitik, hvor de offentlige udgifter generelt ikke stiger hurtigere end indtægterne, og den offentlige gæld er bragt væsentlig ned. Således er den offentlige gæld i dag næsten det halve af EU’s målsætning om en offentlig gæld på 60 procent af BNP.

Det har bestemt tjent dansk økonomi godt, og det har været en politik, som hovedparten af landets fagøkonomer har støttet – inklusive mig selv.

Når det er sagt, så kan man bestemt sætte spørgsmålstegn ved, om der virkelig er behov for en stram finanspolitik i en situation, hvor faren for en markant vækstopbremsning er så overhængende. Særligt når staten nu kan låne til negative renter.

Generelt er det ikke anbefalelsesværdigt at forsøge at styre den økonomiske udvikling med en finanspolitisk joystick fra side til side, men når der skal vedtages en finanslov for 2020, så gør det modsat næppe noget, at finanspolitikken bliver lidt mere lempelig, end vi har været vant til i de senere år. Der er populært sagt både behov for og plads til en smule mere 'uansvarlig' finanslov end normalt.

Det betyder naturligvis ikke, at Nicolai Wammen skal slippe tøjlerne fuldstændig – hvilket hans embedsmænd helt sikkert vil minde ham om – men der er i hvert fald ikke nogen oplagt anledning til at forhøje en række skatter og afgifter, som regeringen netop nu lægger op til.

Og selv om regeringen forsøger at sælge skatte- og afgiftsforhøjelser som noget, der skal betales af bankerne og 'de rige', så vil det i realiteten være helt almindelige lønmodtagere, der står til at miste deres job, hvis regeringen bidrager til en yderligere vækstopbremsning gennem forfejlede og populistiske skatteforhøjelser.

Nicolai Wammen burde i stedet lægge op til en finanspolitisk lempelse.

Om det skal ske gennem højere offentlige udgifter og investeringer eller gennem skattelettelser, kan man altid diskutere, men i forhold til at afbøde en mere akut vækstafmatning, så er det næppe afgørende. Det er derimod centralt, at en given lempelse virker relativt hurtigt.

Men det burde være et positivt problem for Nicolai Wammen. Han har nemlig plads i de offentlige budgetter – kasseeftersyn eller ej – til en pæn lempelse af finanspolitikken, og derfor bør det også være muligt for ham at samle bred støtte til en finanslov, der giver lidt til begge sider i Folketinget, uden at fremtidige generationer forgældes unødigt.

Når det er sagt, så er det naturligvis vigtigt, at man tænker længere frem end blot et-to år, og derfor så bør man, når man lemper finanspolitikken, tænke på, at det også bør hjælpe væksten på længere sigt.

Her er der ingen tvivl om, at især en markant lettelse af selskabsskatten og topskatten vil bidrage positivt, men det slipper Nicolai Wammen desværre nok ikke af sted med at foreslå.

Dog kan han lige nu glæde sig over, at han faktisk er i den heldige situation, at der er plads til at være lidt uansvarlig.