Forleden dag blev jeg spurgt om, hvad skønhed betyder for mig?

Hmm, skønhed. Umiddelbart kommer jeg selv til at tænke på noget ydre, på smukke kvinder eller alverdens skønhedstips fra modeblade.

Skønhedsidealer, botox, anti-aging og store eller små bagdele. For skønhed er et ord, vi hurtigt kommer til at forbinde med kvinder og vores evindelige kamp for at opnå og vedligeholde et skønt ydre. Men skønhed er vel et meget større ord. Og kan vise sig i det ydre, indre, sprogligt, adfærdsmæssigt og velsagtens i alle former.

Skønhed er f.eks. også livsglæde, generøsitet og ærlighed. Selvværd og indre ro. For det er vel netop noget af det, der bl.a. gør sådan en som Ole Henriksen ret skøn. Og måske er skønhed ligefrem et mindset, der konstant ser og leder efter skønne ting i livet. På samme måde som taknemmelighed kan være det.

For skønt er det at tænde lys om morgenen, inden børnene kommer ned og hygge omkring morgenmaden og sende dem ud ad døren med et kram eller et kys.

Eller når ens lille barn kravler op på maven af en, når han skal puttes. Når hans lille bløde hånd holder fast om ens skuldre, og han siger: 'Jeg elsker, mor'.

Eller når hans hånd kun holder fast i en enkelt finger af mine, mens jeg trækker ham ind i børnehaven. Når ens børn får et kollektivt grineflip, og man lige kort zoomer lidt ud og bare nyder at se på dem udefra.

Skønt er det, når man helt uopfordret får beskeder fra sine nærmeste, hvor der står 'jeg elsker dig', 'jeg er lige her, hvis der er noget' eller 'tak for en dejlig snak i dag'. Når vi tilbyder os til hinanden uden at spørge eller forvente at få noget igen.

Skønhed er også, når folk er uden filter. Når sjælen hænger uden på tøjet, og der bare er en direkte vej fra hjertet og det, der bliver sagt og gjort.

Skønt er det også, når man er ved at dø af udmattelse, og en person fra ens træningshold råber og smiler og giver den ekstra gas for at holde den samlede energi oppe på holdet.

Skønhed er, når folk kommer nedtrykte og fortæller om deres dybeste følelser, men går igen med nyt håb og et smil på læben.

Og skønt er det, når man endelig hører døren gå op kl. alt for sent om natten, og ens teenager vælter ind med en halvfuld veninde og begynder at lave mad i køkkenet. Når alle ens værste mareridt med ét forsvinder til lyden af fnis og fuldskab.

Skønheden i at blive ældre, for selv om muskelmassen stille forsvinder, de grå hår vokser, som var der gødning i shampooen, og man bliver mere kræsen omkring alting, så er man trods alt blevet bedre til at sige 'pyt' og 'det skal nok gå alligevel'.

Skønheden i naturen. Både når den viser tænder og er musestille. Med dens farver, dufte og lyde.

Skønhed er også at kunne se det bedste i andre. Og særligt når de opfører sig uskønt.

Skønhed er mod, som når man igen og igen rækker ud og viser sine følelser uden at vide, hvad der kommer den anden vej. Eller når man tør stå ved sine holdninger, selv om det ville være lettere at give efter.

Skønhed er også i uskønheden. Som når katastrofer rammer, og folk rykker tættere sammen, når man lærer af en personlig krise, eller det øjeblik, når en, man elsker, er gået bort, og man i sit triste sind tager afsked, mens de ligger stille og fredfyldt med lukkede øjne.

Skønhed er, når en veninde bliver ved med at lytte og spørge ind til en, selv om hun har travlt og ikke kan løse din situation.

Skønt er det, når man elsker og elskes for den, man er. Som når man ser på et ægtepar, der har været sammen i årevis og stadig kigger kærligt på hinanden. For man ved, at de har kæmpet, tilgivet, rummet og skændtes utallige gange. Men størst var kærligheden.

Skønhed er, når man elsker efter et minut og smelter sammen med et andet menneske.

Skønhed er, når pædagogen i ens børnehave har fed humor, laver fis med børnene og bare er det ekstra engageret.

Skønhed er måske bare et mindset, for den findes vel overalt. Hvis det altså er det, vi er opmærksomme på.

Så ha' en skøn dag!