Vejen til Nirvana er belagt med lort.

Drømmekrop, drømmejob eller drømme-what so ever kræver ubehagelige beslutninger. Men det bliver ikke bedre af at udskyde til i morgen.

Til nytår – så kvitter jeg smøgerne. Amar’ halshug!

Jeg har selv været der. Besluttet mig for noget for så at udskyde handlingen til i morgen. Ikke mindst de første mange gange, jeg ville kvitte smøgerne.

Omvendt har jeg også mærket gevinsten ved at handle her og nu – ved at bruge øjeblikkets motivation som motor.

Det har fået mig til at starte virksomheder. Det har fået mig til som ung kontorelev at klippe mine cigaretter over i vrede, fordi jeg havde brugt mine frokostpenge på den dårlige vane, var røvhamrende sulten og fik nok.

Ja, det har sågar ført mig til en tarmskylningsklinik i Florida. Jeg havde talt med en god ven hjemme i Danmark. Han kunne se på mine billeder, at jeg havde lagt mig ud. Jeg var blevet tyk for nu at sige det på godt dansk.

Den slags sker, når man flytter til USA, med mindre man er meget standhaftig. Sådan er det. Samtalen var et wakeup call. For jeg var godt klar over det, men jeg havde ikke handlet på det.

Det var midt i november, og min ven foreslog, at vi startede en slankekur. Vinderen ville få en tur på Noma af taberen, og han mente, det var bedst, at startskuddet først lød 1. januar. Altså efter julemaden.

'Fint, men vi starter med det samme – ellers bliver det ikke til en skid,' sagde jeg, velvidende at det ikke ville blive den sjoveste jul. Vi smed hver især 10 kilo.

Jeg tabte væddemålet, men er du sindssyg, mand: Entusiasmen manglede ikke. Dagen inden vejning klippede jeg mine negle så korte, at jeg nærmest blødte.

Jeg kronragede mig selv for at barbere ethvert overflødigt gram væk – og så fik jeg gudhjælpemig lavet den tarmskylning.

Lige før vejning løb jeg så rundt i regntøj i 35 graders varme for at presse væske ud af kroppen. Jeg var så dehydreret, at jeg hallucinerede – og mindre kunne sikkert have gjort det.

Pointen er, at jeg besluttede mig og handlede, frem for igen at vente til i morgen, til mandag, til årsskiftet eller et andet 'passende tidspunkt.' Og det tror jeg, flere ville have gavn af at gøre.

Alt for mange udskyder nemlig deres beslutninger, fordi de indebærer noget ubekvemt. Men der findes ikke et bekvemt tidspunkt at gøre noget ubekvemt på. Sorry to say.

Og de fleste ting i livet, der er noget værd, kræver, at vi tager en beslutning og skal igennem et eller andet ubehageligt: Tid i træningscentret, dårlige dates, økonomisk usikkerhed eller et 'nej tak' til den gode jordbærtærte.

Der er næsten altid en ubehagelig barriere, og det letteste i verden er at flyde med strømmen. Eller at udskyde.

Men udskydelseslogikken har ikke skabt mikrobølgeovne, flyvemaskiner og mulighed for at køre i biler, venner. Havde alle udskudt, ville vi formentlig sidde i en hule og spise de bær, vi kunne nå.

Alligevel har rigtig mange mennesker en tendens til at sige 'mañana, mañana' eller udskyde til nytår. Måske fordi der ofte er forbandet lang tid til nytår og til, at lorten rammer os?

På den måde kan vi både fortsætte vores last og få feel-good-fornemmelser over at have taget modige beslutninger. Uden at det gør ondt lige nu; det er klart.

Problemet er bare, at den strategi sjældent virker. For på det tidspunkt, vi har udsat handlingen til, har vi glemt den følelse af vrede, sorg, entusiasme eller power, der fik os til at tage beslutningen. Vi er ikke længere i det mode, der skabte den.

Og så er der en rigtig god chance for, at vi falder i igen. Med andre ord: Beslutninger, vi handler på her og nu, har en meget større succesrate end dem, vi først eksekverer på et andet tidspunkt.

Derfor vil jeg slå et slag for, at du eksekverer med det samme, når du tager en beslutning. Vil du være iværksætter, opretter du firma i dag. Vil du tabe dig, så er det lige nu og her. Ikke i morgen eller overmorgen.

Og sidder du med en smøg i munden og et brændende ønske om at stoppe, er det nu, du griber en saks, klipper lortet over og stopper. Ikke til nytår. Vejen fra der, hvor du står, og til Nirvana kan være belagt med lort – dog er der ofte mindre lort, hvis du tager balladen nu.

Men det er your fucking choice.