Når man flytter, finder man i kælderen eller på loftet altid nogle flyttekasser, som man ikke kender indholdet af, og som derfor reelt er værdiløse.

Alligevel er de blevet slæbt med på et utal af flytninger, selvom de bare burde smides ud.

Hvis jeg var gambler, ville jeg vædde på, at du kan finde en person i dit netværk, som bidrager lige nøjagtigt lige så meget til dit liv som disse flyttekasser.

Det kan være en person, hvis opkald du kun besvarer af ren og skær høflighed. Hvis beskeder du aldrig får besvaret, og hvor du mentalt forbereder dig i dagevis, før I skal ses.

Du kan helt sikkert på mindre end ti minutter finde sådan en person i dit netværk. En som er negativ, bedrevidende, misundelig eller det, der er værre. En person, som ikke bidrager positivt til dit liv.

Der findes mennesker, som har det bedst med at være negative. De lever primært af den energi, de kan suge ud af andre mennesker og på den endeløse mængde opmuntring, man kan smide efter dem uden effekt.

Jeg taler her ikke om folk, som kæmper med depression eller andre lidelser, som gør livet surt. Dem har jeg fuld respekt for.

Jeg taler om mennesker – gnavne, bitre mennesker – som hver eneste dag kigger på hattehylden og konkluderer, at nej-hatten klæder dem bedre end ja-hatten. De mennesker, som ikke er værd at bruge sit liv og sin energi på.

Gennem mine mere end tyve år som iværksætter har jeg selvfølgelig mødt mennesker, som har trukket mig mere ned end hevet mig op. Jeg har selv fyret mennesker fra min omgangskreds, fordi de udelukkende bragte negativitet og elendig karma.

Når man starter egen virksomhed, har man brug for det modsatte. Man bliver suget ind i sin egen lille, fokuserede verden, og det er den fedeste fornemmelse.

Sådan var det også, da jeg og mine partnere startede Dinero. Vi sad i et lille kontor i Københavns nordvestkvarter og knoklede bagdelene ud af bukserne. Vi havde optur hver eneste gang, vi tog et skridt i den rigtige retning, og vi havde nedtur, når vi tog et skridt i den forkerte retning.

Og man tager rigtig mange skridt i den forkerte retning, når man starter ny virksomhed, og hvert eneste fejltrin føles som en mavepumper.

Vi udlevede iværksætterdrømmen. Vi var passionerede, fandenivoldske, klar til at revolutionere en hel branche og vise hele verden, hvordan det perfekte regnskabsprogram skulle se ud. Vi arbejdede tidligt om morgenen, sent om aftenen, og livsstilen var ikke nødvendigvis sund. Det var sjovt, men det var så sandelig også opslidende.

Og lige præcis i situationer som denne bliver man skarp på, hvad og hvem der virkelig betyder noget. Jeg havde simpelthen ikke overskud til at bruge tid på negative folk.

Jeg havde behov for et netværk, som bakkede op, og som ikke stirrede sig blind på små ligegyldigheder, men kunne se det store billede, og som bidrog med optimisme.

Når man arbejder 50-100 timer om ugen, har kastet sig ud på dybt vand og udlever sin drøm, så skal man ikke være omgivet af mennesker, som stirrer sig blinde på en enkelt lillebitte sky på en ellers solklar himmel.

Derfor har jeg fra tid til anden ryddet op. Det kan lyde barskt og kynisk. Men helt ærligt: Er det ikke bedre at rydde op end at spilde tid på mennesker, som ikke bidrager positivt til livet? Indtil andet er bevist, så har du kun ét liv, og det skal du sgu leve på bedst mulig vis.

Det er sindssygt svært, for vi mennesker er som udgangspunkt konsensussøgende og søger ikke konflikter. Men jeg tror, det er godt at rydde op. Både i gamle flyttekasser og bekendtskaber.

For hvorfor ikke bruge tiden på mennesker, som giver dit liv værdi? Ryd op i stedet for stædigt at holde fast i gamle venskaber, som er blevet til et bekendtskab.

Jeg vil omgås mennesker, hvor jeg med glæde tager telefonen, når de ringer. Hvor jeg gerne besvarer deres beskeder, og som jeg glæder mig til at ses med. Jeg orker ikke at slæbe rundt på gamle flyttekasser. Det er livet for kort til.