Regeringens forslag til ny epidemilov var så syg, at den nu er aflivet af statsministeren.
Arbejdet skal starte forfra, for demokratiets puls i loven var for svag, og modstanden for stor.
Ekstraordinære tider med en pandemi kræver en særlig indsats, men en virus må ikke smitte det folkelige demokrati, så det gisper efter vejret.
Tvangstests, tvangsvaccination, tvangsisolation, forbud mod ophold eller forsamlinger og andre voldsomme indgreb går tæt på borgernes rettigheder og skal ikke besluttes af en regering.
Vi skal mærke folkestyrets puls, måske netop i svære og ekstreme tider. Der er selvfølgelig ikke tid til møder i uendelighed, når Folketinget skal arbejde hurtigt og effektivt.
Hver dag kan betyde flere syge og døde, men kampen mod epidemien skal ske i respekt for et tæt og løbende demokratisk samspil.
Folketinget må udvikle nye metoder til samarbejde og kontrol, når sundhedskriser rammer os. Det gik stærkt, dengang tilbage i marts, hvor en ny og farlig sygdom sendte os ud i et ukendt terræn, uden landkort og kompas.
Det var da også alle partier, som støttede den nuværende epidemilov, der samler meget magt på få hænder, især hos sundhedsministeren.
Det var rigtigt, at reagere hurtigt, og vi har siden udviklet en strategi for krisen.
Effektivitet og demokrati går hånd i hånd, men den groteske »minkkrise« viser alligevel, hvor skrøbelig systemet er.
Tillid til regering og myndigheder fører os gennem kriser, også corona. Derfor skal vi ikke deponere vores hoveder, frie vilje og demokratiske kultur.
Vi skal indrette os, så hurtig handling redder mennesker uden at slå demokratiet ihjel.
I dag er vi meget klogere, end vi var i foråret, og derfor skal den nye epidemilov se helt anderledes ud. Corona skal ikke føre til et kvælergreb om halsen på demokratiet.
Der kommer garanteret alle mulige andre sygdomme og epidemier med sære navne i fremtiden, og lovene skal indrettes til at håndtere det.
Vi skal reagere hurtigt, men det må aldrig være regeringen, der uden om Folketinget beslutter, hvornår en sygdom er så alvorlig, at den skal samle uoverskuelig magt hos sig selv. For meget magt på for få hænder dur ikke.
Det giver åndeligt og demokratisk iltsvind.
Om få måneder udløber epidemiloven, som fik en såkaldt solnedgangsklausul. Det vil sige, at denne midlertidige lov ophører med at eksistere af sig selv.
Med demokratisk fingerspidsfornemmelse skal vi være omhyggelige med at skrive en ny. Demokrati er ikke i modsætning til effektivt at håndtere en sundhedskrise, det er faktisk den vigtigste forudsætning.
Det er nemlig, når borgerne føler sig set, hørt og som en del af processen, at vi virkelig kan slå igen mod en smitsom sygdom, som rammer hele samfundet.
Demokrati giver tillid til myndighederne og vilje til et efterleve instruktionerne.
Restriktioner begrænser det daglige liv, og hvis man skal holde det ud, skal man være en del af det demokratiske fællesskab i samfundet.
