Så begyndte den.

Julemåneden, hvor vi skal sætte vores playliste med 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas' i konstant sløjfe, bage kransekager med børnene og have rigtig god tid til at lave risengrød til den der lille mærkelige nisse, der er flyttet ind under trappen med sin kane og miniaturepostkasse.

Jeg får personligt kun hørt musikken. Alt gejlet til nissen under trappen blev væk allerede efter første år, og jeg har aldrig kunnet bage.

Jeg er heller ikke god til at få købt gaver i tide, og jeg ender derfor i Magasin den 23. december sammen med alle de andre tabere, der heller ikke kan få logistikken til at hænge sammen, på trods af at vi kender datoen hvert år og flere i forvejen.

Mine børn er kun fire og seks år og ønsker sig derfor en blokfløjte og en barbiedukke – men jeg kan forstå, at kravene til gaver ikke bare vokser i pris, men også omfang, som børnene bliver større. PlayStation, iPhones og kajakker.

Og så er jeg stødt på unge kvinder på nettet, der ønsker sig nye bryster... Af deres forældre!?

Jeg er endda stødt på unge kvinder, der HAR fået nye bryster i fødselsdagsgave og julegave... Af deres forældre.

Jeg skal ikke være den, der dømmer andre kvinder og deres meget målrettede kropsidealer – man må ikke mobbe og bodyshame. Og jeg kan i øvrigt ikke tyre folk, der ikke kan styre deres kontrolgen og absolut skal mose deres bedrevidende naturlighedsfis ned over os andre. Men jeg må altså alligevel undre mig, når faktum vel er, at de der bryster, de piger går rundt med, vel nærmest aldrig har været nyere.

De er jo for pokker spritnye, når man er 18 eller 22 år. Så på det praktiske plan synes jeg bare, det er virkelig mange penge at betale for noget, der netop i start-20'erne formentlig aldrig har været pænere og siddet bedre.

Næ, så få to børn i 30'erne og lad dem hver især die et halvt års tid, så skal du se gamle bryster.

Nå, men det fik mig jo til at tænke i kreative baner. Selv er jeg 165 cm høj og har noget, der minder om en høj mellemindkomst, der ikke helt rækker til den store tur. Jeg har overvejet at ønske mig et par lange ben.

Jesper Thomsen, der er direktør i Unique Models, fortalte mig engang, at hvis jeg skulle have en chance som model, så krævede det ikke bare et livslangt ophold på en stairmaster, det krævede også, at jeg var villig til at tage til f.eks. Kina og få brækket begge mine ben, hevet dem fra hinanden og lade dem vokse sammen med knuste knogler og brusk imellem bruddet. Og den behandling kunne jeg i øvrigt godt regne med at få foretaget mindst to gange.

Tænk engang, at nogen rent faktisk får foretaget den slags.

Man kunne også ønske sig et halsløft, få mormorvingerne fjernet – eller man kunne bare være helt oldschool og ønske sig en dyr ansigtscreme uden nogen form for dokumenteret effekt.

Jeg tror dog, jeg går med oplevelserne i år – ikke de klimabevidste. Noget med en flyrejse til en storby. Noget med virkelig god mad. Og utrolig meget vin.

Så må brysterne vente til næste år.