Jeg har de sidste dage talt en del med min datter om at genskabe kontakten til en god veninde, hun har. Hun har nemlig følt, at de har mistet kontakten og det tætte venskab, som de havde før i tiden. Og det har gjort hende virkelig ked af det.
På samme tid har jeg selv haft lidt 'hårdknuder' med et familiemedlem. Vi er blevet ved med at blive lidt uvenner og har mistet kontakt i perioder. En følelse af, at man i et forhold bliver ved med at ramle ind i de samme konflikter, eller når man bare ikke rigtig kan genfinde hinanden. Frustrerende og drænende. For forbindelsen til mennesker, som vi holder af, er vel en af søjlerne i livet og meget afgørende for vores livsglæde.
Derfor er det vigtigt at kunne genskabe kontakt til et andet menneske, når vi har mistet den. Eller sagt på en anden måde: at kunne løse en konflikt og finde ind til hinanden igen. Og hvordan gør man så bedst det, når det nemmeste er at bebrejde den anden part og leve videre med dårligere kontakt til andre.
For vi kommer jo til at svigte, såre, fejle og blive uvenner med mennesker, vi holder af. Det er menneskeligt og uundgåeligt. Vi har alle vores forskellige behov og holdninger, som ramler sammen i ny og næ. Men det afgørende er vel, hvordan og om vi så mødes igen. Hvordan tager vi fat i veninden, som har trukket sig fra vores forhold, når vi egentlig savner hende? Hvordan skaber vi god (bedre) kontakt til vores eks, så vores børn oplever færre konflikter? Eller hvordan rækker vi bedst ud efter vores teenager, når vi har haft et stort skænderi?
Her er tre trin til at genskabe forbindelsen til en, du holder af:
1. Start med at sige undskyld på en dyb og ægte måde – uden at bruge ordet 'men..'.
»Hvis jeg har såret dig, ikke været der, overtrådt dine grænser osv., så undskylder jeg…«
2. Tag din del af ansvaret og forklar din fejl.
Min datter har i eksemplet ovenfor måske selv trukket sig, fordi hun har følt sig valgt fra.
3. Find frem til, hvad der skal til for at skabe forandring. Og begynd at handle på dem.
En undskyldning skal ikke ændre noget i fortiden. Den skal ændre fremtiden.
At kunne undskylde dybt uden straks at skulle forklare 'hvorfor' er mega svært. Uden et 'men jeg gjorde det, fordi du…' eller 'det er, fordi…'. For vi har automatisk lyst til at beskytte os selv og forsøge at bortforklare eller forsvare os mod 'en anklage' eller mod de sider af os selv, som vi ikke er så stolte af eller måske ikke engang er særligt bevidste om. Men dette trin er faktisk ret afgørende, når vi skal genskabe kontakten til en, vi elsker. For det er i den dybfølte undskyldning, at tilgivelsen og vreden fra den anden part forsvinder, og kontakten kan begynde at skabes igen, så man sammen kan gå videre.
Der kan være situationer, hvor man ikke synes, man har gjort noget galt, og at der ikke er noget at sige undskyld for. Men så må man spørge sig selv, om forholdet er vigtigt nok til at undersøge, om en undskyldning er, hvad der skal til for at genskabe den tætte kontakt.
