Jeg er vild med satire!
Jo grovere, jo sjovere, jo mere den gør nas, des bedre fungerer den – og helt eminent bliver det, når den rammer dér, hvor man bliver i tvivl, om det faktisk er virkelighed eller en joke. Det oplevede jeg i denne uge.
Det skete, da jeg så sundhedsmyndighedernes absurd morsomme flowchart, der kunne have været den vildeste satiretegning – hvis ikke den var dybt alvorligt ment.
Den så sådan ud:
Uanset, sidder jeg med flere spørgsmål end svar
Hvis ja: Er det en fra klassen, der er konstateret smittet?
Hvis ja: Er nogen i din husstand særligt i risikogruppe?
Hvis ja: Gå i skole.
Kan journalister ikke stille længere stille opfølgende spørgsmål?
Uanset hvad man svarer, eller hvilken rute man tager i chartet, er resultatet det samme: Gå i skole!
Helt vildt bliver det under afsnit 2.4, hvor anbefalingen lyder, at hvis en person i barnets husstand er smittet med covid-19, skal det stadig i skole!?
Det er meget muligt, at ingen myndighedspersoner vil vedstå, at strategien er flokimmunitet, men er den så bare total ligegyldighed?
Uanset, sidder jeg med flere spørgsmål end svar:
Er det new normal, at TV 2 orkestrerer børnehyldester for statsministeren, prime time?
1) Hvordan kan man åbne en børnehave med f.eks. 130 unger, der hverken kan tørre deres egen røv eller vaske hænder bare nogenlunde grundigt, som tværer bussemænd af i hinanden og i sofaer og sutter på legetøj med snotnæser.
2) Hvordan kan man have tillid til det projekt, når man ikke har tillid til, at en frisør kan overholde mindst lige så forsvarlig hygiejne over for en enkelt kunde? Evt. med handsker?
3) Søren Brostrøm siger, at man har taget højde for, at reglerne for daginstitutionernes åbning er realistiske.
Men børn skal f.eks. sidde med to meters afstand ved et bord!? Hvor store tror Søren eller vores politikere egentlig, at borde er i en børnehave? Hvor store tror de, lokalerne er?
Børn må desuden kun lege i grupper på tre til fem. Hvor mange pædagoger eller medhjælpere, tror de egentlig, er ansat i en stue med 23 børn?
Men ingen journalist på TV Avisen stillede opklarende spørgsmål til undervisningsministeren, da de lavede et indslag. Alle hendes svar hang i luften som afsluttede, done deal, videre!
Og det leder mig til:
4) Kan journalister ikke stille længere stille opfølgende spørgsmål? Er det new normal, at TV 2 orkestrerer børnehyldester for statsministeren, prime time?
Og onsdag sad Mette Frederiksen i 'Aftenshowet' for at forklare Kristian Ring-Hansen, om hun er 'bekymret' over børnene i frontlinjen?
Jeg er sikker på, at 'Aftenshowet' er det helt rette sted at interviewe statsministeren i 45 minutter – i hvert fald for Mette.
Jeg håber stadig... Er det her satire?