Jublen ville ingen ende tage, da folket stiftede bekendtskab med direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Både mænd og kvinder tilbød deres kroppe, mens de flittigt delte hans lange og meget flotte cv på Facebook.

Og ingen måtte stille kritiske spørgsmål – hvis Brostrøm sagde hop, så skulle man hoppe, lod folkemængden os irriterende typer vide.

Men stor tak til de journalister, der alligevel stillede de vigtige spørgsmål! For der er sgu da et eller andet fuldstændig galt, når offentligheden ikke må få indsigt i væsentlige informationer som f.eks. hospitalernes evne til at håndtere de mange syge under epidemien.

Hvorfor skal det hemmeligholdes?

Det er misbrug på højere niveau, når staten lukker om sig selv, når et (demokratisk) land er i i tovene, og man fra magtens kontorer til enhver tid kan bruge krisen som undskyldning for at sætte de mest basale rettigheder over styr.

Det er på niveau med de kinesere, vi dagligt håner for selvsamme lukkethed!

Helt ubehageligt blev det, da myndigheden opfandt en stikkerlinje med den syge tanke, at vi skulle anmelde vores nabo, hvis han hostede. En idé, jeg kun kender fra DDR eller fra Nazi-Tyskland.

Gudskelov blev dette bremset igen.

Men man sidder sgu og er lidt paf over det her forløb.

WHO advarede Danmark i måneder: Corona kommer til Danmark! Forbered jer! Hav værnemidler klar og test røven ud af bukserne, så vi har det fulde overblik over sygdommens udvikling (og afvikling).

Men Sundhedsstyrelsen med den gode Brostrøm i spidsen svarede: »​Nyd skiferien, virus kommer ikke til Danmark.«

Og: »Vi har rigeligt udstyr og er helt klar, hvis den alligevel skulle titte ind.«

Og hvad testning angik? Ja, det angik i hvert fald ikke Danmark, lod Brostrøm os igen og igen forstå.

Nu er landet lukket ned – og vi har hverken masker, sprit eller test. Hvad fanden skete der lige?

Brostrøms fans – med de største faderkomplekser – hviner, at 'han kunne ikke vide bedre'.

Men med WHO på linjen mere end 20 gange, så er det enten stædighed eller total arrogance, der har fået os helt herud – og her har jeg ikke engang nævnt alle de både danske og udenlandske virksomheder, der forgæves har forsøgt at få kontakt til styrelsen for at dele deres knowhow og tilbyde at skaffe eller producere netop sprit og test.

Man forstår sateme, at Heunickes ansigtsfarve er blevet så bleg. Efter at have hørt P1 Morgen kan jeg forstå, at ministeren nu selv er gået i gang med opkaldene – til koreanerne, til alle virksomhederne, der er blevet ignoreret, og til WHO for at høre, hvad helvede de egentlig mente, da de sagde: TEST!!!

Det lader gudskelov til, at Heunicke kan høre, at de mener TEST!!!

Skal vi finde en exitstrategi nu – eller skal vi bare hoppe?