Jeg brugte 1.000 kroner på det – om måneden!

Dette var ugen, hvor min søn skulle starte i skole. Efter en månes tid i nattøj og forskruede madvaner bankede hverdagen på igen.
Første uge hjemme var et sandt mareridt.

Jeg har altid elsket og beundret mine børn, som de fleste forældre vel gør, men jeg måtte sgu ret hurtigt sande, at mine evner udi 'childrens entertainment' var ret begrænsede.

Mit lege-repertoire var pinligt smalt, og derfor vil jeg lige starte denne klumme med at sende en dybfølt tak til Netflix og Apple. Og sende en undskyldning til Lloyds søde lærerinde. Lloyd fik ikke læst det, han skulle. Vi fik løst et par opgaver på en Kelloggs-morgenmadspakke og gættet lidt krydsord.

Til gengæld hyggede vi os mere og mere, som ugerne skred frem. Vi skreg af grin, var på skovtur, legede med ler, skændtes, red på en pony ved navn Tyson og fik endelig set 'Alice i Eventyrland'.

Og mens de to mindste stenede foran deres skærme, fik jeg pludselig også noget fra hånden herunder lockdown.

I den kedelige – men nødvendige – ende fik jeg ryddet op i mit værktøjskab. Ja, sådan et har enhver kvinde med styr på lortet og respekt for sig selv. Jeg fik også ryddet op i mine badeværelsesskuffer og fandt ud af, at jeg er millionær. Så mange produkter ejer kun Dolly Parton.

Den bedste dag var den, hvor jeg afmeldte YouSee. Det har jeg villet i månedsvis, siden de tog mine elskede Discovery-kanaler, og det gik op for mig, at jeg betaler knap 1.000 kroner om måneden for tv og internet. Jeg følte mig lige så høj, som dengang jeg meldte mig ud af min fagforening, og jeg fejrede min handlekraft med at tage et bad og børste tænder.

Det beløb, jeg har brugt på tv gennem det sidste halve år, har jeg sparet i vand under corona.

Og så fik jeg meldt mig som organdonor, jeg fik købt vin for ikke mindre end 4.000 kroner – og til lejligheden bestilt et vinkøleskab. Det er ikke kommet, men pyt, der er alligevel snart ikke flere flasker at proppe i det.

Jeg fik også vejet mig, konstateret fem ekstra kilo og indgået en vægttabskonkurrence, hvor jeg nåede mit delmål og hyldede det med to tatarmadder, seks frikadeller, en smørstegt kyllette sovset ind i fransk dressing, en stang Maoam og en masse knækbrød med tomatpesto.

Og så fik jeg endelig købt gardinstof til mine ungers værelse. Foråret er kommet, og man bliver ikke en bedre mor af at blive vækket kl. 06 om morgenen, kan jeg godt afsløre…

Nu venter hamsterhjulet igen. Men uanset hvor skrækkelig lockdown er, så fik vi nærvær i afstanden – og en satans masse fra hånden.