Inger Støjberg får hård og lammende kritik i den delrapport, der mandag landede på justitsministerens bord.
Det er Instrukskommissionen, der her giver sin foreløbige opfattelse af Støjbergs ageren som minister. Og det er ikke rar læsning for Venstre og deres næstformand. Rapporten skriver direkte, at hun flere gange har talt 'urigtigt og misvisende' over for Folketinget.
Det er skrap kritik.
Tilbage i 2016 fik hun øje på en oplagt politisk vindersag. Berlingske fortalte om brudepar på de danske asylcentre, hvor unge piger mellem 15 og 18 år boede sammen med deres ældre ægtefæller. Sagen blev kendt som 'barnebrudssagen', og Inger Støjberg ville slå hårdt ned på den type ægteskaber, der for de fleste vælgere gav indre billeder af tvangsægteskaber og store aldersforskelle. Oplagt for en hardliner på udlændingeområdet at redde de unge piger.
Støjberg rendte dog ind i et problem. Det var ikke muligt at adskille alle ægtepar med et pennestrøj. Der skulle en individuel vurdering til, hvis man skulle følge loven og en række internationale konventioner. Støjberg ønskede, at alle unge piger skulle flyttes væk – langt væk fra deres respektive ægtemænd.
Det skrev hun ud i en pressemeddelelse.
I dag erkender alle, også Støjberg, at loven ikke kunne gøres undtagelsesfri. Hvert enkelt par skulle have deres sag vurderet. Støjberg vidste det også dengang, men det var en viden, hun ikke skiltede med. Sikkert fordi det ville få hendes politiske projekt til at se mindre effektivt ud. Hun ville slå hårdt ned og sagde det vidt og bredt.
Støjberg henviste i sin afhøring til et notat i sagen, som beskriver de faktiske forhold – man kan ikke dømme alle uden en vurdering. Ifølge den tidligere minister har det notat hele tiden været en del af sagen, og derfor var hendes udtalelser til offentligheden via pressemeddelelser og møder bare politiske udmeldinger. Der blev reelt administreret efter regler, selv om Støjberg sagde noget andet udadtil.
Det forsvar har kommissionen fuldstændig hældt ned af brættet.
Der blev administreret ulovligt, og Inger Støjberg gav som minister flere gange Folketinget urigtige oplysninger.
Hvad sker der nu?
Formentlig et forhandlingsforløb, hvor partierne skal finde et flertal for en passende straf, der kan indeholde alt fra en næse til en rigsretssag. Det første er glemt i morgen – det andet er så sjældent, at Tamilsagen for 27 år siden er den seneste af blot fem rigsretssager.
Vi lever i en tid, hvor tilliden til myndigheder og politikere svækkes. Vi lever i en tid, hvor polarisering truer. Vi lever i en tid, hvor alternative fakta let kan spredes, og hvor det er enkelt at skabe en stemning af 'os mod dem'.
Det er derfor helt afgørende, at politikere i alle partier går forrest og undersøger eventuelle lovbrud til bunds. Det er ikke en tid, hvor en politisk studehandel skal afgøre, om det har konsekvens at holde Folketinget for nar og bryde den lovgivning, alle andre retter sig efter.
Det er ikke sikkert, at Inger Støjberg har gjort noget strafbart. Men det er afgørende, at det bliver undersøgt af juridiske eksperter, om der er grundlag for at rejse en rigsretssag. Uanset om man er politisk og moralsk enig eller uenig i de motiver, der førte til barnebrudssagen, kræver sagens alvor, at det ikke kan fejes ind under gulvtæppet.
Inger Støjberg må stå til ansvar for sine handlinger.
