Når jeg kigger tilbage på året, der er gået, og skuer fremad mod det nye, der skal komme, kan jeg vælge at vende blikket udad og fokusere på alt, hvad der er sket i min by, vores land, ja hele verden.

På al den frygt, had, angst og sensation, der fyldte i medierne.

Jeg kan også vende blikket mod de gode historier, jeg møder, og blive inspireret af folk, der virkelig lader deres lys skinne.

Og så kan jeg vælge at se på, hvad der er sket i mit eget liv og med de nærmeste omkring mig, for at mærke, hvad jeg i det små har bidraget med i år, for at denne verden bliver et kærligere, ærligere og friere sted at leve.

I 2018 er mit personlige og offentlige liv smeltet mere og mere sammen, fordi jeg har erfaret, at det, jeg selv kan bruge fra andre, er at høre om deres udfordringer, og hvordan de har løst dem på en konstruktiv måde.

Ja, at blive inspireret til, at jeg kan agere på andre og nye måder end det, min opdragelse og mainstreamkulturen har vist mig.

Jeg har skrevet 19 ærlige blogs til B.T. om flerkærlighed, skriver på en bog sammen med min mand om, hvordan de første år i vores åbne ægteskab har været, stillet op til en landsdækkende tv-udsendelse om fremtidens kærlighedsformer, været paneldeltager i en debat om utroskab og polyamorøsitet, blevet interviewet om digital dating og ærlighed til lokal-tv, holdt et offentligt arrangement for kvinder, der ønsker at elske flere, haft adskillige klienter, der bikser med at få kærligheden til at fungere, og som finder nyt håb – samt senest etableret bofællesskabet Polynesien.

Det har været spændende, fantastisk, udfordrende og til tider hårdt at have taget det valg. Men det er noget af det mest meningsfulde, jeg har gjort i mit liv; at stå ved, hvem jeg er, og se min største frygt i øjnene: at mine omgivelser mener, at jeg enten er for lidt eller for meget, og i sidste ende, at jeg ikke er god nok.

Poly betyder 'flere', amori betyder 'kærlighed' – mere kærlighed kan aldrig nogensinde være af det dårlige, ødelægge noget for nogen, skade nogen.

Sådan set er vi alle polyamorøse, for vi kan elske både vores barn, vores mand, vores søster og vores hund på samme tid, og hovedparten af Danmarks befolkning oplever at elske flere partnere i løbet af livet – blot serielt.

Min mand og jeg og flere andre lever bare sådan, at vores forhold lapper lidt eller meget ind over hinanden.

Dybest set tror jeg på, vi alle gerne vil kunne rumme de forskellige måder, der er at elske, bo og leve på, så længe ingen generer andre.

For 30-40 år siden havde mange svært med at acceptere og tolerere, at to af samme køn kunne elske hinanden.

I dag står vi, der fortæller, at vi romantisk og/eller seksuelt kan elske flere på én gang, for skud, fordi vi vækker angst i mange mennesker. Angst for det ukendte, angst for det, vi TROR er grænseløst, angst for personlig frihed, angst for at blive forladt og stå alene, fordi vi ikke blev fyldt op af nok kærlighed, da vi var børn.

Orkkk, jeg har selv været der og fordømt på livet løs, men mærker nu, at jo mere jeg accepterer og tolererer mig selv, jo større accept og tolerance har jeg over for andre.

Stærke sensuelle kvinder er blevet forfulgt til alle tider. Kvindelig seksualitet og urkraft har en ustyrlig styrke, som kan skræmme begge køn, fordi vi ikke kender den mere i sin fulde pragt.

Stop heksejagten på os kvinder, der står ved vores seksualitet, vores urkraft og vores kærlighedskraft.

Lad os i stedet støtte de kvinder, der lukker ned for deres naturlige feminine livsenergi, fordi de har lært, at det er vigtigere at præstere på samme måde som mændene (jeg har selv levet sådan).

Lad os få øjnene op for hykleriet hos dem, der proklamerer monogami, samtidig med at de er utro, og hos den gruppe af voksne, der sugardater sig til ung 'kærlighed'. Og lad os være der for de unge kvinder og mænd, så de ikke får ødelagt deres kommende kærlighedsliv af hurtige penge.

Kærlighed bærer alt og overstråler alt. At elske og blive elsket mere er ikke egoisme, men derimod næstekærlighed.

Lad os i 2019 omfavne os selv og hinanden endnu mere og sammen stå ved – også den kropslige nydelse i ligeværdighed – når vi modtager kærlighedens nytårsnådegave.