Det muslimske bønnekald i Aarhus har skabt forargelse. Med god grund.

For der er næppe noget, som så klart signalerer islamisk tilstedeværelse og dominans, som når der kaldes til islamisk bøn.

At man i Danmark kan dyrke den tro, man vil, sikrer grundloven. Men hvordan det kan ske, afgør Folketinget. Derfor har vi i Dansk Folkeparti taget initiativ til, at islamisk bønnekald bliver forbudt. Ingen undtagelser. Ingen smutveje. Vi vil ikke have det.

Men spørgsmålet er, om problemet med de muslimske moskeer stikker dybere end til bønnekald? For er det et tilfælde, når den københavnske Taiba-moské, der modtager penge fra Saudi-Arabien, har hyret hadprædikanter og huset terrorister? Er det et tilfælde, når Grimhøj-moskéens formand på skjult kamera erklærer, at han 'selvfølgelig holder med Islamisk Stat'?

Eller har vi glemt TV 2's dokumentar 'Moskeer bag sløret', hvor en imam fra samme moske siger, at kvinder, der dyrker sex uden for ægteskabet, ifølge sharialovens regler skal stenes og piskes, og at en ægteskabsbryder skal dræbes ved stening?

For et par år siden kunne en rapport fra Aarhus Universitet dokumentere en eksplosiv stigning i antallet af moskeer i Danmark. I 2006 var der 115. 10 år efter var der 170. Faktisk er der i dag flere moskeer end folkekirker i Danmark, når vi sammenholder moske-antallet med antallet af muslimer og folkekirkemedlemmer.

Med andre ord fylder islam stadig mere. Danmark bliver stadig mere muslimsk. Og det kalder på handling. Både i almindelighed og i forhold til udviklingen i antallet af moskeer.

Islam skal aldrig – aldrig! – have plads på linje med kristendommen i Danmark. Og mon ikke det også vil være til gavn for mange muslimer selv? Nemlig for de kvinder og seksuelle mindretal, der ønsker at bryde fri fra imamernes jerngreb og leve i frihedens Danmark.

Overalt er den muslimske verden præget af stilstand og tilbagegang – åndeligt, teknologisk, økonomisk, socialt og demokratisk. Hvert år udgiver FN en oversigt over levevilkår i verden, og her skal man ganske langt ned ad listen, før man finder et muslimsk land.

Og ser vi bort fra olie-diktaturerne som Emiraterne, Qatar og Saudi-Arabien, der pumper kasserne fulde med vestens oliepenge, skal vi helt ned til land nr. 59 for at finde et muslimsk land – nemlig Tyrkiet.

Hvorfor er lande, hvor islam råder, i så massivt omfang slået fejl? Svaret er, at sammenblanding af lov og religion samt den konsekvente forskelsbehandling af kvinder og minoriteter fører til stagnation, social ustabilitet, mangel på demokrati og udvikling af grundlæggende retsprincipper.

Hvor islam slår rod, breder ørkenen sig. Desværre også i Danmark. Det viser ikke bare afsløringerne fra moskeerne, men også den seneste ytringsfrihedsrapport, hvor tre ud af fire indvandrere eller efterkommere fra fire overvejende muslimske lande siger, at det skal være ulovligt at kritisere islam.

Der er derfor brug for håndfaste initiativer til at trænge islam tilbage i det offentlige rum i Danmark.