Julen alle havde en holdning til. Heldigvis har der været flest af de gode holdninger.

Dem, som bakker op og siger 'sådan ville jeg også gøre' og 'det forstår jeg godt', når jeg fortæller om, hvordan jeg (ikke) vil holde jul i år, fordi mine børn skal være sammen med deres far.

På den anden side har det ikke just skortet på de mere nedladende kommentarer, hvor det både er blevet påtalt, at jeg ikke har noget at brokke mig over, og at det måske ligefrem kan anses som værende forkert, at jeg ikke tager hjem til min øvrige familie og holder jul 24. december, som det med al tydelighed sig hør og bør.

Julen, og den måde vi traditionelt holder den på herhjemme i lille Danmark, er blevet et dogme, som man tilsyneladende ikke rigtigt kan tillade sig at udfordre, uden at skulle være klar med en mindre parade af undskyldninger og forklaringer.

At andre mennesker – mange endda helt fremmede – har en direkte holdning til, om jeg nu også holder jul på den 'rigtige' måde, havde jeg simpelthen ikke i min vildeste fantasi regnet med.

For hvem rager det egentlig hvad jeg, naboen, kollegaen eller veninden gør juleaften?

Bevares, jeg synes, at omsorg og interesse for den enkelte er både vigtigt og vidunderligt. Men udover dén af mine veninder, som rent faktisk – da hun troede jeg skulle være alene juleaften – tog aktion på situationen og inviterede mig hjem til hendes julefest, så har alle kommentarerne til mit valg om at droppe julen nærmere været af enten medfølende, bedrevidende eller ligefrem hånlig karakter.

Som om min måde at fejre jul på – fordi den ikke er traditionel – står til offentlig vurdering og diskussion.

Jeg er blevet kaldt alt fra jammerkommode (et ord jeg i øvrigt lod mig underholde ret godt af) til egoistisk kælling på baggrund af mit valg om, hvor og med hvem jeg holder juleaften, og dét skræmmer mig.

Ikke fordi jeg ikke kan tåle, at der sidder nogle idioter derude bag deres fedtede skærme og føler sig som små konger over de sociale mediers kommentarfelter.

Men fordi det skræmmer mig, at vi tilsyneladende går så svimlende højt op i, om andre nu gebærder sig rigtigt og forkert, at vi ikke engang kan unde hinanden dén juleaften, vi hver især helst vil have.

De mange negative holdninger og kommentarer til et valg, jeg allerede har truffet for mig selv, tjener intet andet formål end at afstive afsendernes egne følelser af at leve mere korrekt end mig, og dét er altså ikke en særligt klædelig egenskab.

Det er ikke verdens undergang, og alle skal nok klare den, imens jeg tilbringer min juleaften i Amsterdam sammen med min kæreste.

Herfra ønsker jeg i hvert fald alle jer en rigtigt glædelig jul – fuldstændigt uafhængigt af hvordan I så end måtte vælge (ikke) at fejre den.