Hvem giver vi egentlig dansk statsborgerskab? Kunne det ikke være rart at vide?

Det, tror jeg, mange danskere er interesserede i. Det er jeg i hvert fald.

Julen nærmer sig, og mange begynder sikkert at tænke over, hvad vi skal give af julegaver i år.

Ét af de største og mest dyrebare ønsker, mange har, er at blive tildelt dansk statsborgerskab.

Gaver kommer i mange former, men noget så dyrebart kan man ikke sidestille med en julegave. Hertil er det danske statsborgerskab for vigtigt.

Det er altafgørende, hvem vi giver denne enormt dyrebare gave, hvis vi skal blive i jule-terminologien.

I Folketinget behandler vi i øjeblikket et lovforslag, der giver mange borgere et dansk statsborgerskab.

Det foregår ved, at Indfødsretsudvalget i Folketinget får en lang liste med en masse navne, og så får de typisk statsborgerskab. Medmindre der er helt særlige forhold, der gør, at de ikke kan få det.

Men hvem er det egentlig, vi giver statsborgerskab?

For mig er det altafgørende vigtigt, at de, som får et dansk statsborgerskab, har taget Danmark til sig på alle måder. Ikke forstået på den måde, at man skal spise noget bestemt eller for eksempel holde jul. Det må folk selv om!

Men man skal respektere, hvordan danske normer og traditioner er grundlaget for den måde, vi lever på. At man naturligvis respekterer, at landets love står over religionens love. Og så kan man jo sagtens leve i Danmark uden at være dansk statsborger.

Statsborgerskabet er noget helt specielt, og den værdi skal vi værne om. Sådan er det, og sådan skal det være.

I de seneste årtier har vi givet statsborgerskab til folk, der er ikke bakker op om Danmark og danske værdier. Folk, der eksempelvis rejser ned og kæmper for Islamisk Stat. Folk, der støtter Hizb ut Tahrir med flere. De skulle aldrig have haft et dansk statsborgerskab – heller ikke selvom de måtte være højtuddannede.

Vi må og skal forlange, at ethvert menneske, der ønsker statsborgerskab her i landet, bakker op om demokratiet. Ikke bare, at de lever op til nemt konstaterbare krav – såsom et vist antal års ophold i Danmark, sprogkrav og så videre.

Vi ønsker at lave systemet om. Lad os lave en screeningsproces med samtaler, så vi kan få et bedre indtryk af, hvem det er, som søger statsborgerskab.

I forbindelse med ansøgning om statsborgerskab skriver ansøgeren under på, at han eller hun er loyal over for vores demokratiske værdier. Desværre er der mange, der vil skrive under på hvad som helst for at få et statsborgerskab.

Hvis vi har mulighed for at kalde ansøgeren ind til en samtale, er det langt lettere at vurdere personen. De samtaler, som politiet i dag har mulighed for og ressourcer til at udføre, er alt for begrænsede. Vi bliver nødt til at få en ny ordning.

Vi ønsker ikke at diktere folks sindelag – på ingen måde.

Men hvis udlændinge skal tildeles dansk statsborgerskab, skal de eksempelvis ikke være tilhængere af Islamisk Stat, ønske død over vesterlændinge eller at afskaffe demokratiet.

Vi vil sortere de værste mennesker af denne type fra – naturligvis uden at vi sorterer folk fra på grund af politiske overbevisninger eller lignende.

Det vil selvfølgelig blive mere subjektivt, når vi skal vurdere folk, det er klart. Men en samtale vil give bedre mulighed for at vurdere, om det er folk, vi gerne vil have som medborgere, som får stemmeret og på den måde påvirker vores samfund direkte.

Man skal selvfølgelig ikke kunne blive nægtet statsborgerskab, bare fordi intervieweren ikke kan lide personen eller vedkommendes politiske overbevisning. Men hvis man går ind for at afskaffe demokratiet, skal man ikke tildeles dansk statsborgerskab – punktum!

Jeg ønsker ikke at ændre det nuværende system, fordi jeg er ondsindet eller ikke er åben over for andre mennesker. Tværtimod.

Der er masser af gode, ordentlige mennesker, der gerne vil Danmark det godt og bliver statsborgere i Danmark. Som elsker vort land.

De kan selvfølgelig blive danske statsborgere.

Men jeg ønsker denne proces, fordi jeg elsker Danmark. Og jeg må altså bare sige – der er nogle mennesker, som ikke vil os det godt. Som ikke vil Danmark i hjertet, og så skal man ikke være dansk statsborger.