På dr.dk kan man se dokumentaren 'Fars Pige', der handler om teenagepigen Alva, som har fri adgang til sin fars kreditkort.

Hun henslæber dagene med indkøb snart hos Chanel snart hos Wolford, hvor fars platinkort kører igennem så mange betalingsterminaler, at magnetstriben må være brandvarm.

Far Jens ræsonnerer, at »der er overhovedet ikke noget galt i at gå i H&M - jeg går selv i H&M - men det er klart, at hvis man skal ud til en middag, og alle piger har rigtig pænt tøj på, så er det de piger, der bliver inviteret med til cocktailparty bagefter.«

Far Jens får undervejs fortalt, at han gerne vil give sin datter alt det, han ikke selv havde adgang til som barn og ung.

Det er jo helt oplagt, at Jens og Alva pr. automatik bliver outet på de sociale medier. Mange kommentarer handler dog også om, hvor synd det er for Alva, som i slutningen af første program ligger i sin seng og igen ikke kan sove, fordi hun hverken kan finde ud eller ind.

Hun stiller sig selv spørgsmålet: Er livet overfladisk?

Men det er ikke kun synd for Alva. Jeg får faktisk helt ondt i maven over, hvor synd det også er for Jens. Han er vokset op uden midler, men er kommet til penge gennem sine tøjforretninger, og det er han stolt af. Sikkert med rette.

Jeg kender jo ikke Jens’ mor eller far, men på et eller andet tidspunkt i hans opvækst er nogen kommet til at vise ham, at kærlighed er lig med penge.

Og da Jens efter eget udsagn ikke er vokset op med ret mange penge, så betyder det oversat til hans følelser, at der ikke har været kærlighed. Fra farens side? Vi ved det ikke, men i hvert fald kompenseres der nu for fuld hane.

At Jens elsker sin datter er meget tydeligt. Hun er hans et og alt. Han ved bare ikke, hvordan man viser det, uden det inkluderer et eksorbitant forbrug af penge.

Han har ikke opdaget, at det var vigtigere at få indhold i livet … finde det man brænder for … fremfor at blive inviteret ind i de rigtige kredse. På en eller anden måde er de ting smeltet sammen for ham, så de ikke kan skilles ad.

Jeg får lyst til at holde om Jens og sige, at han er god nok, men at han skal holde op med at punge ud. Jeg får lyst til at tage Alva med på vandretur i bjergene og finde ind til hendes egentlige drøm.

Der er så mange underliggende nuancer i det her program, og derfor kan jeg kun varmt anbefale, at man går ind og kigger med.

Og at man husker på undervejs, at hvad Jens end gør, så kommer det ud af kærlighed. Han aner bare ikke, hvordan kærlighed bør se ud.