Mette Lysgaard og hendes kæreste har for nylig været på et 'kursus' i deres børns børnehave, hvor de har fået gode råd til, hvordan man som forældre bedst muligt griber kræsne børn an.

»Det var lidt en øjenåbner for os, at der på kurset blev talt om ens egne minder som barn - altså hvilken stemning man selv husker og tager med sig - om det var hyggeligt eller mere fokuseret på, at man skulle spise op. Det kan jo være, at de ikke er sultne, og så skal man ikke tvinge noget i dem, men i stedet fokusere på hyggen med familien,« siger Mette Lysgaard.

Hun er mor til en pige på fire et halvt år og en dreng på to år. Samtidig er hun bonusmor til en dreng på 13 år, som hendes kæreste har fra et tidligere forhold. Det er især de små, der kan have det lidt svært ved mad, de ikke tidligere har smagt.

»De små er ikke så glade for at prøve noget nyt, og når vi sætter os ved bordet, afviser de det ofte uden at have smagt på maden. Så har jeg nok været hurtig til at sige, at de skal smage eller tage lidt mere,« siger den 43-årige kvinde.

Mette Lysgaards søn. Foto: Privat
Mette Lysgaards søn. Foto: Privat
Vis mere

Ifølge flere eksperter er Mette Lysgaard og hendes kæreste ikke alene om at gribe børns modvilje mod bestemte fødevarer uhensigtsmæssigt an. Derfor gør familien det helt rigtige, når de opsøger viden om, hvordan man skal agere, når børnene protesterer over maden på tallerkenen.

»Hvis forældre siger 'Ej, hvor er du kræsen' eller på anden vis kritiserer, så ender det ofte i en konflikt. Barnet vil jo gerne gøre sine forældre glade, men det bryder sin egen grænse ved at tage en mundfuld, det ikke har lyst til. Derfor er det rigtig godt, hvis forældrene kan vække barnets nysgerrighed,« siger forskningsformidler i 'Smag for livet' og forfatter til bogen ‘Sådan smager børn’, Eva Rymann.

Mariah Malewicz Lillelund står bag virksomheden Madmod.nu, der afholder oplæg, workshops og kurser til dagsinstitutioner om børns madvaner.

Det var hende, der med et af sine oplæg for nylig inspirerede Mette Lysgaard og hendes mand til nye madvaner.

Mariah Malewicz Lillelund står bag enkeltmandsvirksomheden Madmod.nu, der hjælper med at vække børns nysgerrighed, når det gælder forskellige madvarer. Foto: Katrine Heller.
Mariah Malewicz Lillelund står bag enkeltmandsvirksomheden Madmod.nu, der hjælper med at vække børns nysgerrighed, når det gælder forskellige madvarer. Foto: Katrine Heller.
Vis mere

»Madmod betyder at være nysgerrig på mad, eller at man tør prøve noget nyt,« fortæller hun.

Og det er altså præcis det, Mariah Melewicz Lillelund forsøger at få ind under forældrenes hud: De skal ikke have løftede pegefingre over for deres børn. Tværtimod.

»Vi har alle en holdning til, hvad der er godt at spise, og det vil vi gerne give videre til vores børn ved at fortælle dem, hvad de skal spise, hvor meget og i hvilken rækkefølge. F.eks. er der mange forældre, der siger 'nu har du spist to frikadeller, så skal du spise en kartoffel', eller 'du skal smage'. Men desværre spænder de gode intentioner ofte ben for, at barnet udvikler en nysgerrighed,« siger hun.

Mariah Malewicz Lillelund anbefaler forældrene at gøre måltidet til et sted, hvor de lægger alle formaninger til side og forsøger at skabe en hyggelig stemning, hvor barnet selv må bestemme, hvad det øser op eller sætter tænderne i.

Det bedste udgangspunkt for, at børnene bliver nysgerrige på mad, er ifølge hende at 'lade dem eksperimentere'.

»Børnene mærker, at det er mig, der bestemmer, jeg kan vælge at lade være, hvad jeg putter oven på hvad, og resultatet er ofte, at de spiser mere varieret, og at det bliver mere hyggeligt,« siger hun.

Familien har nu afprøvet de nye vaner i fire dage. Børnene har selv fået lov at bestemme, hvad der skulle på tallerkenen, og har de takket nej, har forældrene accepteret det.

»Jeg tror bare, vi har valgt at tage det mere stille og roligt og fokuserer mere på at hygge os samt inddrage dem mere aktivt - før, under og efter måltidet,« siger Mette Lysgaard.

Forskningsformidler Eva Rymann har skrevet en bog om, hvordan du kommer børns kræsenhed til livs. Foto: Nicolai Svane.
Forskningsformidler Eva Rymann har skrevet en bog om, hvordan du kommer børns kræsenhed til livs. Foto: Nicolai Svane.
Vis mere

Alligevel indrømmer hun også lidt 'forælder-list':

»Jeg prøver at sidde og snakke om noget andet, mens jeg sætter maden tæt på den yngste,« siger hun.

Indtil da kan hun og kæresten trøste sig med, at forskere slet ikke mener, der er noget, der hedder kræsenhed. Eva Rymann mener, at begrebet er en 'voksenkonstruktion', som ikke hjælper børnene.

»Der er nogle børn, der fravælger bestemte fødevarer, og hvis det er meget velkendte fødevarer som rugbrød, æbler eller kartofler, så kalder voksne ofte børnene for kræsne. Men hvis et dansk barn ikke kan lide sushi, så er det formentlig ikke tilfældet. Hvis et japansk barn derimod havde det på samme måde, så ville det blive betragtet som kræsent,« siger hun.