Jeg har noget særligt med bamser.

Oppe på loftet ligger Ted, som var min og mine søstres bedste ven. Den blev så slidt, at min mor var nødt til at sy en ny snude på den.

Jeg har det også noget særligt med Peter Plys. Han står en dag og kigger ned i jorden, da hans ven Grisling siger: 'Det var ikke særligt klogt sagt, Plys'. Plys svarer: 'Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men der skete noget på vej ud'.

Den kender vi vel alle sammen.

Og så er der Paddington, den søde bamse fra det mørke Peru, der havner i England. Nok noget af det klogeste, vi oplever i disse dage i det kongelige imperium.

Men så er der pandaerne. NU kommer de!!!

Statsministeren siger, at det er en særlig begivenhed, og 130 millioner for et passende hus til dem er vel også okay. Men han siger også, at det er dokumentation for vores nære forhold til Kina.

Nu er det bare sådan, at et tæt forhold til Kina blandt andet betyder, at vi holder mund om den kinesiske besættelse af Tibet.

Bevares, det er længere væk end Gaza, men jeg tror, at verdenshistorien har vist os, at det der 'langt væk' er forbi i vores verden.

Der har været soldater i Afghanistan, levende og døde, det samme i Irak. Men Kina er en stormagt. Al respekt for det. Men hvad betyder pandaerne? Kan det betyde, at vi holder kæft?

Jeg har en gammel erindring om, at jeg, da jeg var minister, blev spurgt af en dansk statsborger, om jeg ville møde Dalai Lama, den åndelige leder fra Tibet, som gerne ville brede sin tankevirksomhed, men som også ville nævne besættelsen af sit land.

Det ville jeg godt nok gerne, mest fordi han var en åndelig leder, og jeg var faktisk også utroligt beæret. Men jeg blev hurtigt stillet betingelser i vejen. Jeg blev øjeblikkeligt kaldt til møde hos statsministeren. Den danske udenrigsminister gjorde det meget klart, at det var en blokering for hans kommende rejse til Kina, ovenikøbet med en dansk erhvervsdelegation, hvis jeg mødte Dalai Lama.

Men statsministeren tog affære og tog faktisk mine indvendinger alvorligt. Så den rasende udenrigsminister blev faktisk udkommanderet til at møde den 'farlige mand' i lufthavnen i Kastrup. Den missede jeg. Til gengæld fik jeg senere et besøg fra to absolut fredelige kvinder, der overrakte mig hans bog med signatur og et hvidt sjal, som jeg har den dag i dag.

Han forstod godt min situation, den havde han mødt før, Dalai Lama. Senere blev han faktisk mødt af USA's præsident Obama, men de har jo også flere penge. Men gad vide, hvad der sker nu?

Bamserne vinder, det er mit gæt! Og vi holder kæft.

For de nuttede bamser, som vi alle elsker at kigge på, skal da ikke aflede vores opmærksomhed fra et land, der er blevet besat. Vi hører hele tiden om Israel og palæstinenserne og ved, at det er et følsomt emne. Og det har vi alle en mening om. Mange af os har jo også holdt ferie i middelhavsområdet.

Men helt ærligt, Tibet, hvad rager det os? Penge vil altid afgøre, hvad vi mener. Hvad kan betale sig? Hvad kan vi sige om principper, uden at det koster noget?

Penge, penge, penge!

ØV!