Fik mail med afføring: 'Jeg synes sgu også, mange mennesker er grimme'

Ofte hører man særligt politikere klage over den hårde tone i debatten.

Indimellem ser man så nogle af deres egne svar til deres kritikere, og så må man overveje, om det i virkeligheden var en konkurrence i offergørelse.

Tonen er hård, særligt på nettet, men nogle gange må man også lade den fare. Jeg har vist brugt eksemplet før: Hvis man som politiker har vedtaget et kontanthjælpsloft eller anden økonomisk sanktion, så rammer det faktisk rigtige menneskers liv og trivsel, og så er det altså bare ærgerligt, at de berørte ikke alle taler lige så pænt, som politikerne synes, de selv gør.

Buhu, get over it – ikke alle mennesker er lige veluddannede udi retorik, og så må man igen overveje: Hvem der er det egentlige offer?

Ham, der har fået fjernet sit levegrundlag, eller den politiker, der er blevet kaldt landsforræder?

Jeg selv er også så heldig at få masser af lort i min indboks. Med både billigt og tilgængeligt bredbånd – mixet med for meget tid på hånden og en bøtte vrede – kan enhver tænde sin computer, google ens kontaktoplysninger og sende flere hundrede mennesker en skidtspand af den anden verden.

Forleden fik jeg mail om, at jeg skulle bolles til døde. En anden skrev, at jeg skulle voldtages, mens to – vistnok kvinder – sendte mig et billede af deres afføring.

'Hvordan kan du holde det ud,' spurgte en veninde?

Den er vel blevet sendt rundt igennem måneder, måske år. I næste uge får Zenia Stampe den, om en måned en tilfældig DR-vært og om to måneder en direktør i Coop Danmark, fordi deres tilbud på Haribo var udsolgt.

Og at nogle folk mener, jeg skal bolles, holde kæft, er grim, tyk, dum eller skal have skåret mine deller af, er jo egentlig deres sag – og det er vel fair nok.

Jeg synes sgu også, mange mennesker er grimme og skal holde kæft.

Forskellen er bare, at jeg ikke er kuk nok i skallen til at sende vedkommende en mail med budskabet. For hvad fanden tror jeg? At de retter ind? Eller at de bør rette ind?

Nej, jeg lider nemlig hverken af storhedsvanvid eller anden virkelighedsforvrængning – for hvis man er typen, der tager et billede af sin lort og tror, at den har nogen effekt på andre, så er man jo nok ikke helt rask i hovedet.

Og så kan meget altså tilgives.