Er det bare mig, eller regner det med svindelsager for tiden? Og er der pengesager, som man har svært ved at forstå?
I den store afdeling er der selvfølgelig Den Danske Bank, som nu omsider har fået sig samlet sammen til at lade skandalen få konsekvenser for både direktør og bestyrelsesformand, og som har fået så mange ridser i lakken, at det blev for meget for familien Mærsk.
Nu skal tiden så vise, hvad det ellers kan få af følger. Og se, om ikke der allerede har meldt sig en potentiel aftager til en ny sag om hvidvask, nemlig Jyske Bank. Og så skulle det være mærkeligt, om ikke også Nordea må på banen.
Og så går tiden med det.
Bliver vi forargede? Ja, ved gud.
For få år siden måtte skatteyderne træde til med milliardhjælp til store banker på grund af finanskrisen, og imens har samme banker så søgt at dække underskuddet ind ved hjælp af transaktioner med kriminelle penge.
Det eneste, der er mere ulækkert, er, at man kan svindle sig til at trække milliarder og atter milliarder ud af statskasser, mens man opretholder et image som et pænt foretagende, der kan investere både i vores lufthavn og i det store teleselskab. Vorherre bevares.
I den forstand er vores allesammens Britta jo en beskeden amatør, som folk efterhånden er ved at få helt ondt af, og der er sgu lidt Olsen Banden over det, ikke?
DEN udlægning kan jeg ikke snuppe. Forudsat Britta bliver dømt for svindelnummeret, er det præcis lige så tarveligt og grådigt som de store bankmænd. Nu er det bare sådan, at der er bedre fotos af den lidt slidte grå dame end af de velpolerede bankfolk, som sikker også er på vej til nye indbringende jobs.
Så Britta og hendes børn er bedre stof, og så går tiden med det.
I den helt lille afdeling finder vi så nogle politikeres, ikke snyd, men hvad jeg vil kalde 'usømmelig omgang med pengene'.
Selvfølgelig er det i den store sammenhæng dybt ligegyldigt, hvad de herrer Niko og Samuelsen har brugt på at pudse deres ego af med på indretningen af deres kontorer.
Og kriminelt er det heller ikke, men der er jo noget, der hedder at være dummere, end politiet tillader. Og DET er det mærkeligste af det hele: AT DE GIDER at dumme sig sådan.
At tage sådan en skraldespand ned over sig, for at få shinet et s…. kontor op. Er man SÅ dum, kan man virkelig frygte for dømmekraften i andre og vigtigere situationer.
Men man kan så til det hele anføre, at det jo kun er penge. Godt nok mange af dem, men at ingen jo har krummet et hår på nogens hoved.
Og det er rigtigt.
Nu er der jo så kæmpe forskel på, hvem der krummer hår på hvem. Hvis en ung mand fra Vollsmose skulle banke en taxachauffør i cementen, er der vist ingen kære mor, der siger, at man bare skal afsone sin straf for at komme tilbage i fællesskabet og karrieren. Mor bliver nemlig smidt ud af sin lejlighed, fordi sønnen er kriminel.
Men er man en stor fodboldspiller, går det helt anderledes for sig. Man er tilbage på holdet, dog ikke landsholdet... endnu..., og alle siger »ja, ja, lad os nu se. Dommen er jo anket, så måske er han uskyldig.«
Og kammeraterne bedyrer, at han er en fin fyr med godt humør. Og det med spritkørsel er jo længe siden.
Og så kan tiden gå med det.
